Nævnet stadfæstede i juli 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2001.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk somali og sunni-muslim af trosretning fra Mogadishu, Somalia. Ansøgerens familie tilhører […]-klanen, som tilhører […]-klanen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel eller forfulgt grundet sin mors tidligere klankonflikt. Ansøgeren frygter derudover at blive tvangsrekrutteret af kriminelle eller islamiske grupperinger. Ansøgeren har endelig henvist til, at han frygter de generelle forhold i Somalia. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv vedrørende klankonflikten oplyst, at hans mor udrejste af Somalia, fordi hun blev forfulgt af andre klaner. Hun udrejste efter, at flere medlemmer fra ansøgerens families klan blev slået ihjel af andre klaner. For så vidt angår frygten for at blive tvangsrekrutteret har ansøgeren oplyst, at han gennem en ven har hørt, at personer fra Europa bliver udnyttet og manipuleret af forskellige grupperinger, herunder al-Shaabab, idet man har en formodning om, at europæere er uvidende om de somaliske forhold. Endelig har ansøgeren oplyst, at han ikke har været i Somalia siden, han udrejste som fire eller fem årig, og at han derfor ikke har nogen tilknytning til landet. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til, at ansøgeren meddeles asyl efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder ligesom Udlændingestyrelsen og af grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, at ansøgerens klanforhold ikke kan føre til, at ansøgeren meddeles asyl efter udlændingelovens § 7. Det forhold, at ansøgerens mor under behandlingen af sin asylsag har oplyst, at ansøgerens morfar og moster angiveligt blev slået ihjel som følge af klankonflikter, kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at disse forhold er begået for så mange år siden, at ansøgeren ikke som følge heraf kan antages at være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder ligesom Udlændingestyrelsen og af grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, at de øvrige af ansøgeren anførte forhold ikke kan føre til, at ansøgeren meddeles asyl efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2020/33/CABV
