Nævnet stadfæstede i juli 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Ansøgeren er mindreårig. Ansøgeren er blevet født i Danmark. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren tilhører Tuni-klanen. Hun er født i Danmark, og hun har aldrig været i Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgerens forældre har som asylmotiv henvist til, at de frygter, at ansøgeren vil blive omskåret i Somalia. Videre frygter forældrene, at ansøgeren vil blive udsat for voldtægt og diskriminering, fordi ansøgeren tilhører en minoritetsklan. Ansøgerens forældre har til støtte for ansøgerens asylmotiv oplyst, at omskæring af kvinder følger af kulturen i Somalia. De er imod omskæring af kvinder. Ansøgerens mor har oplyst, at hun vil modsætte sig omskæring af ansøgeren, såfremt nogen skulle kræve det. Videre frygter ansøgerens forældre, at lokalsamfundet vil presse ansøgeren til at lade sig omskære. Voldtægt af piger, der tilhører minoritetsklaner i Somalia, er ifølge forældrene udbredt i landet. Flygtningenævnet har i ansøgerens fars sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse truffet følgende afgørelse: ” Flygtningenævnet kan, som Udlændingestyrelsen, lægge klagerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv til grund. Klagerens konflikt med Al-Shabaab fandt sted i 2008. Klageren har herom forklaret, at han, sammen med fem andre ansatte på skolen, blev tilbageholdt af Al-Shabaab i to dage, og at han stak af under en transport. Klageren kendte nogle af de Al-Shabaab-medlemmer, der havde tilbageholdt ham, men Flygtningenævnet finder, eftersom det er 12 år siden, konflikten fandt sted, og da klageren ikke kan betragtes som særligt profileret i forhold til Al-Shabaab, at det er usandsynligt, at klageren stadig er efterstræbt af Al-Shabaab. Det forekommer særdeles usandsynligt, at den klan/milits, der i 1992, for 28 år siden, fratog familien dennes ejendommen, fortsat skulle efterstræbe klageren og hans familie, herunder den umyndige søn, [A]. Det beror på klagerens egen formodning, at det er denne klan, der i 2016 angiveligt dræbte klagerens bror. Klageren og dennes hustru har efter det oplyste ikke familie i Somalia, heller ikke ældre familiemedlemmer, der vil kunne udøve pres for at få klagerens døtre omskåret. Hertil kommer at klageren er veluddannet, og at både klageren og dennes hustru har erklæret at være modstandere af omskæring og erklæret at ville modsætte sig dette. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at klageren og dennes hustru har evne og vilje til at modsætte sig omskæring af deres døtre. Efter Flygtningenævnets baggrundsoplysninger har de generelle forhold i Kismayo ændret sig således, at ikke enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 3, ligesom Kismayo er under AMISON’s kontrol. Selv om forholdene fortsat er skrøbelige og uforudsigelige, er ændringerne ikke af helt midlertidig karakter. Betingelserne for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1 er derfor opfyldt. Den 1. marts 2019 trådte udlændingelovens § 19 a i kraft, hvorefter en opholdstilladelse efter § 7 skal inddrages – når betingelserne i § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt – medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det må efter fortolkningsbidrag til lovændringen af 13. juni 2019 lægges til grund, at den nye bestemmelse i § 19 a ikke finder anvendelse i sager om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser efter § 7, hvor ansøgning om forlængelse er indgivet før 1. juli 2019, idet der vedrørende disse sager således fortsat skal ske en vurdering efter den tidligere bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 7, jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, jf. § 26, stk. 1, om, hvorvidt en udvisning må antages at virke særlig belastende. Et flertal af Flygtningenævnet bemærker: Klageren er født og opvokset i Somalia og boede der til sin udrejse, hvor han var ca. 30 år gammel. Klageren har reelt opholdt sig i Danmark i 11 år 6 måneder, han taler en smule dansk, og hans tre børn på 2, 4 og 5 år, der er født i Danmark, går i danske institutioner. Klageren arbejder frivilligt som rådgiver i [forening] nogle timer ugentligt. Klageren har ikke tilknytning til arbejdsmarkedet. Det fremgår af lægeerklæring af [sommeren] 2020, at klageren har en skudlæsion og en fraktur i den ene arm, der er ikke kirurgiske behandlingsmuligheder, og genoptræning har været uden effekt. Følgerne af læsionerne er en kronisk nedsat funktion af den ene hånd, og det vurderes ikke realistisk, at klageren bliver selvforsørgende. Efter en samlet vurdering af klagerens personlige forhold finder flertallet, at det vil virke særligt belastende for klageren at nægte at forlænge hans opholdstilladelse. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsen afgørelse af [sommeren] 2019, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Som følge af det ovenfor anførte om, at Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forældre vil have evne og vilje til at modsætte sig omskæring af ansøgeren, findes betingelserne for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2 ikke opfyldte. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2020/31/AMKJ
