Nævnet meddelte i juli 2020 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2008. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er født i Jamame, Somalia, men boede inden sin udrejse i Kismayo, Somalia. Han tilhører Tuni-klanen, og han er sunni-muslim. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive dræbt af al-Shabaab, idet han er flygtet fra dem. Videre har klageren henvist til, at han frygter, at han selv eller hans søn vil blive slået ihjel af ukendte personer, der tog klagerens families hus og landbrug i 1992. Endvidere har klageren henvist til, at han frygter, at hans døtre vil blive udsat for tvangsomskæring ved en tilbagevenden til Somalia. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at der [i sommeren] 2008 ankom omkring 15 mænd fra al-Shabaab til den skole, hvor klageren arbejdede. Klageren genkendte tre af disse mænd som tidligere lærere på skolen. Al-Shabaab havde en liste med navne på seks personer, der arbejdede på skolen, heriblandt klageren. Al-Shabaab tog klageren og de fem andre personer med sig. De blev sat i fængsel, barberet skaldet og fik hældt koldt vand ud over sig. De blev også slået med geværkolber. Efter to dage blev de kørt til en kaserne for marinen. Her så klageren og de fem andre personer hvordan, al-Shabaab afstraffer folk, herunder overværede de udøvelse af halshugning, stening og piskning. Det foregik på en åben plads, hvor byens indbyggere kunne komme og se på. Klageren fik efterfølgende at vide, at personer, der var imod al-Shabaabs ideologi ville få lignende straf. Klageren og de fem andre personer blev efterfølgende kørt til en træningslejr. Undervejs lykkedes det klageren at stikke af. Al-Shabaab forsøgte at skyde klageren, mens han stak af. Efterfølgende lykkedes det klageren at flygte ud af landet med hjælp fra formanden fra forældrebestyrelsen på den skole, hvor klageren arbejdede ved sin tilbageholdelse. Klageren har videre til støtte for sit asylmotiv oplyst, at nogle personer fra en mere magtfuld klan tog hans families hus og landbrug i Jamame samt slog klagerens far ihjel i1992. Klagerens familie blev efterfølgende jævnligt opsøgt og skudt efter af disse personer, indtil klagerens familie flygtede til en flygtningelejr i Kenya i 2006. Klagerens søster i [andet vestligt land] mistænker, at klagerens bror, som vendte tilbage til Kismayo [i sommeren] 2016, blev slået ihjel af disse personer. Flygtningenævnet kan, som Udlændingestyrelsen, lægge klagerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv til grund. Klagerens konflikt med Al-Shabaab fandt sted i 2008. Klageren har herom forklaret, at han, sammen med fem andre ansatte på skolen, blev tilbageholdt af Al-Shabaab i to dage, og at han stak af under en transport. Klageren kendte nogle af de Al-Shabaab-medlemmer, der havde tilbageholdt ham, men Flygtningenævnet finder, eftersom det er 12 år siden, konflikten fandt sted, og da klageren ikke kan betragtes som særligt profileret i forhold til Al-Shabaab, at det er usandsynligt, at klageren stadig er efterstræbt af Al-Shabaab. Det forekommer særdeles usandsynligt, at den klan/milits, der i 1992, for 28 år siden, fratog familien dennes ejendommen, fortsat skulle efterstræbe klageren og hans familie, herunder den umyndige søn, [A]. Det beror på klagerens egen formodning, at det er denne klan, der i 2016 angiveligt dræbte klagerens bror. Klageren og dennes hustru har efter det oplyste ikke familie i Somalia, heller ikke ældre familiemedlemmer, der vil kunne udøve pres for at få klagerens døtre omskåret. Hertil kommer at klageren er veluddannet, og at både klageren og dennes hustru har erklæret at være modstandere af omskæring og erklæret at ville modsætte sig dette. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at klageren og dennes hustru har evne og vilje til at modsætte sig omskæring af deres døtre. Efter Flygtningenævnets baggrundsoplysninger har de generelle forhold i Kismayo ændret sig således, at ikke enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 3, ligesom Kismayo er under AMISON’s kontrol. Selv om forholdene fortsat er skrøbelige og uforudsigelige, er ændringerne ikke af helt midlertidig karakter. Betingelserne for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1 er derfor opfyldt. Den 1. marts 2019 trådte udlændingelovens § 19 a i kraft, hvorefter en opholdstilladelse efter § 7 skal inddrages – når betingelserne i § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt – medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det må efter fortolkningsbidrag til lovændringen af 13. juni 2019 lægges til grund, at den nye bestemmelse i § 19 a ikke finder anvendelse i sager om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser efter § 7, hvor ansøgning om forlængelse er indgivet før 1. juli 2019, idet der vedrørende disse sager således fortsat skal ske en vurdering efter den tidligere bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 7, jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, jf. § 26, stk. 1, om, hvorvidt en udvisning må antages at virke særlig belastende. Et flertal af Flygtningenævnet bemærker: Klageren er født og opvokset i Somalia og boede der til sin udrejse, hvor han var ca. 30 år gammel. Klageren har reelt opholdt sig i Danmark i 11 år 6 måneder, han taler en smule dansk, og hans tre børn på 2, 4 og 5 år, der er født i Danmark, går i danske institutioner. Klageren arbejder frivilligt som rådgiver i [forening] nogle timer ugentligt. Klageren har ikke tilknytning til arbejdsmarkedet. Det fremgår af lægeerklæring af [sommeren] 2020, at klageren har en skudlæsion og en fraktur i den ene arm, der er ikke kirurgiske behandlingsmuligheder, og genoptræning har været uden effekt. Følgerne af læsionerne er en kronisk nedsat funktion af den ene hånd, og det vurderes ikke realistisk, at klageren bliver selvforsørgende. Efter en samlet vurdering af klagerens personlige forhold finder flertallet, at det vil virke særligt belastende for klageren at nægte at forlænge hans opholdstilladelse. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsen afgørelse af [sommeren] 2019, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Soma/2020/29/AMKJ
