Nævnet meddelte i juli 2020 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger samt et barn fra Nicaragua. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk mestis og katolik af religiøs overbevisning, fra [by], Nicaragua. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter de nicaraguanske myndigheder grundet hendes aktiviteter under demonstrationerne i foråret 2018. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst blandt andet, at hun, var ansat på et hospital i [by] som læge. Lægerne fik af myndighederne at vide, at de ikke måtte hjælpe de sårede demonstranter, hvilket ansøgeren gjorde på trods heraf. Hun har endvidere oplyst, at hun har deltaget i en demonstration [i foråret] 2018, hvorefter der på Facebook blev uploadet et billede af hende og hendes søn fra demonstrationen, hvor der stod, at de var efterlyst. Ansøgeren har ydermere oplyst, at hun blev bortvist fra sit arbejde efter, at hun havde hjulpet demonstranterne, og at hun i forbindelse hermed fik oplyst, at der forelå en arrestordre på hende. Ansøgeren har herudover oplyst, at hendes bopæl er blevet ransaget en gang af politiet, hvor de søgte efter studerende, der havde deltaget i demonstrationerne. I afgørelse i [vinteren 2019/2020] anførte Flygtningenævnet følgende: ”Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet kan således blandt andet lægge til grund, at ansøgeren i [sommeren] 2018 som læge behandlede sårede demonstranter, herunder at behandlingen skete i strid med ordrer fra hospitalets direktør. Flygtningenævnet kan endvidere lægge til grund, at ansøgeren som følge heraf blev bortvist fra sin arbejdsplads [i sommeren] 2018, og at hun derfor formentlig ikke længere vil kunne få ansættelse i Nicaragua, da størstedelen af hospitaler og klinikker er statslige. Flygtningenævnet kan tillige lægge til grund, at ansøgeren deltog i en demonstration [i foråret] 2018. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at der er tale om asylbegrundende forhold, idet ansøgeren ikke kan anses som særlig profileret som myndighedskritisk.” Flygtningenævnet finder efter en fornyet gennemgang af sagens oplysninger, herunder de baggrundsoplysninger, der er henvist til i genoptagelsesanmodningen, sammenholdt med de yderligere oplysninger, der nu foreligger vedrørende ansøgerens profilering, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun som følge af sit arbejde og sine offentlige udtalelser ved en tilbagevenden til Nicaragua vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren og hendes medfølgende barn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Nica/2020/6/gdan
