Nævnet stadfæstede i juni 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Marokko. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tuereg og muslim fra Assa-Zag, Marokko. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter overgreb og fængsling af de marokkanske myndigheder, fordi han har udført politiske aktiviteter for selvstændighed i Vestsahara som en del af Polisario-bevægelsen. Ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han siden 2004/2005 - 2016 har deltaget i mange demonstrationer til fordel for Vestsaharas uafhængighed. Ved en demonstration i 2014 afbrændte ansøger et marokkansk flag på en offentlig bygning. Ved en demonstration i september 2014 kastede ansøger med vilje en sten mod en politibetjents hoved, fordi ansøger ikke kunne lide politibetjenten. Politiet opsøgte ansøgers bopæl, og ansøger udrejste kort efter til Mauretanien. I perioden 2014 – 2016 rejste ansøger tilbage til Vestsahara og deltog i to-tre demonstrationer, i sin søsters bryllup og arbejdede. I 2017 udrejste ansøger senest af Vestsahara. Ansøger arbejdede herefter i flere byer i Marokko, indtil han i [efteråret] 2018 udrejste af Marokko. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren er statsborger både i Algeriet og Marokko. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen oplyst, at hans far er statsborger i Algeriet og Marokko, og at hans mor er statsborger i Marokko. Ansøgeren har under mødet i Flygtningenævnet forklaret, at hans far har et algerisk nationalitetspas, og at ansøgeren på et tidspunkt selv har søgt om et algerisk pas. Flygtningenævnet har derfor vurderet ansøgeren asylretligt i forhold til både Algeriet og Marokko. Flygtningenævnet har efter ansøgerens forklaring lagt til grund, at ansøgeren ikke har konflikter med nogen i Algeriet. Flygtningenævnet finder, at de generelle forhold i Algeriet ikke kan begrunde asyl. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv i forhold til Marokko til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom væsentlige dele af forklaringen fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen [i vinteren 2018/2019] har forklaret, at han kastede en sten efter en politibetjent i 2009, og at han afbrændte et marokkansk flag i 2010. Ansøgeren har derimod til asylsamtalen [i efteråret] 2019 forklaret, at begge episoder fandt sted i 2014. Ansøgeren har under mødet i Flygtningenævnet forklaret, at episoden med betjenten fandt sted i 2010, og at episoden med flaget fandt sted i 2006. Ansøgeren har ikke nærmere kunnet redegøre for tiden fra episoden i 2010 til udrejsen i 2014. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at han havde et medlemsbevis til et politisk parti, hvor bl.a. hans navn var anført. Ansøgeren har derimod til asylsamtalen forklaret, at han aldrig har haft et medlemsbevis til nogen bevægelser, parti eller lignende. Ansøgeren har under mødet i Flygtningenævnet forklaret, at han har haft et medlemsbevis, men at han aldrig har fået det udleveret. Medlemsbeviserne blev kun udleveret mod betaling. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om sin fars politiske aktiviteter. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at hans far ikke var med i Polisariabevægelsen, og at hans far havde været politiker i Assa-Zag i 9 år og medlem af det politiske parti [A]. Ansøgeren har derimod til asylsamtalen forklaret, at hans far altid har været med i Polisariobevægelsen, og derefter at faren har været med i bevægelsen i 15 år og ikke har haft andre politiske aktiviteter. Ansøgeren har under mødet i Flygtningenævnet forklaret, at hans far har været medlem af Polisariabevægelsen i 5 år og derefter i ca. 9 år været politiker. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at han blev tilbageholdt i 3 dage af efterretningstjenesten i Marokko, fordi han havde søgt om algerisk pas. Ansøgeren har derimod til asylsamtalen forklaret, at han ikke har været tilbageholdt i Marokko bortset fra et antal timer efter en demonstration i 2006. Ansøgeren har under mødet i Flygtningenævnet forklaret, at han har været tilbageholdt af politiet 4 gange, samt at han er blevet løsladt samme dag eller dagen efter. Flygtningenævnet finder, at de af ansøgeren fremlagte dokumenter ikke kan føre til et andet resultat. Ansøgeren har under mødet i Flygtningenævnet ikke kunne redegøre nærmere for dokumenternes indhold. Flygtningenævnet finder, at de generelle forhold i Marokko ikke kan begrunde asyl. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Algeriet eller til Marokko vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor udlændingestyrelsens afgørelse.” maro/2020/4/snd
