Nævnet meddelte i juli 2020 opholdstilladelse (K-status) til et ægtepar samt et barn fra Iran. Indrejst i henholdsvis 2018 og 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske kurdere og muslimer af trosretning. Ansøgerne er fra Saqqez, Kurdistan, Iran. Den kvindelige ansøger har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har været politisk aktiv Komala siden 2011. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive henrettet af myndighederne, fordi han har samarbejdet med Komala-partiet. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han begyndte at udføre politiske aktiviteter for partiet i 2011, hvor han malede slagord og uddelte løbesedler. I 2013 flyttede ansøgeren til Irak, men rejste frem og tilbage mellem Iran og Irak i forbindelse med sit arbejde med import og eksport af varer. I perioden 2014 til 2017 aftog ansøgerens aktiviteter for Komala. Da ansøgerens ægtefælle og søn rejste tilbage til Iran i forbindelse med sønnens skolestart i 2017 tiltog de politiske aktiviteter igen. Ansøgeren har oplyst, at han var i Iran sidste gang [i sommeren] 2018. Ansøgerens ægtefælle blev i sommeren 2018 ringet op af en ukendt person, der spurgte efter ansøgeren og fortalte, at han skulle melde sig til efterretningstjenesten næste gang, han kom til Iran. Ansøgerens ægtefælle blev ringet op igen af samme person syv til otte dage senere. Den ukendte person spurgte også efter ansøgeren ved dette opkald. Efter dette opkald udrejste ansøgerens ægtefælle og søn af Iran til Tyrkiet, hvor de mødtes med ansøgeren. Myndighederne opsøgte ansøgerens forældres bopæl fem til seks gange i den første måned efter ansøgerens udrejse. Ved opsøgningerne spurgte myndighederne efter ansøgeren. I november eller december 2018 blev ansøgerens bror, [D], afhørt af myndighederne, som ligeledes spurgte efter ansøgeren. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive udsat for overgreb eller blive slået ihjel af den iranske sikkerhedstjeneste, fordi hendes ægtefælle har været politisk aktiv for Komala. Den kvindelige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun blev bekendt med ægtefællens politiske aktiviteter i 2012, hvor hun fandt en bog og en avis med relationer til partiet. Ansøgeren anså det som følge af sin ægtefælles politiske aktiviteter for farligt at opholde sig i Iran, hvorfor familien flyttede til Irak. I sommeren 2018 modtog ansøgeren et opkald fra en ukendt person, der talte farsi, og som spurgte efter hendes ægtefælle. Ansøgeren fortalte personen i telefonen, at hendes ægtefælle ikke var hjemme, hvorefter personen sagde, at han skulle møde hos efterretningstjenesten, når han kom hjem. Efter opkaldet ringede ansøgeren til sin ægtefælle og fortalte ham herom. Syv til otte dage senere ringede den samme ukendte person igen og spurgte efter ansøgerens ægtefælle. Heller ikke denne gang var han hjemme. Ansøgeren ringede igen til sin ægtefælle og fortalte om opkaldet, hvorefter ægtefællen bad ansøgeren udrejse af Iran til Tyrkiet med deres fælles søn. De forlod Iran tre dage senere. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgernes forklaringer til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgernes forklaringer har fremstået konsistente, troværdige og selvoplevede. Flygtningenævnet lægger således til grund, at den mandlige ansøger siden 2011 har udført politiske aktiviteter for Komola i Iran, og at den gruppe, han arbejdede sammen med i Saqqaz i Iran, blev opdaget kort før, at ansøgerne måtte udrejse. Flygtningenævnet lægger endvidere efter den mandlige ansøgers forklaring til grund, at i hvert fald to af medlemmerne fra gruppen blev fængslet, da de blev opdaget. Flygtningenævnet lægger endvidere efter ansøgerens forklaringer til grund, at den kvindelige ansøger herefter to gange blev ringet op af en person, der meddelte, at den mandlige ansøger skulle henvende sig til efterretningstjenesten. Flygtningenævnet finder på den anførte baggrund, at den mandlige ansøger har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor den mandlige ansøger [A] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Den kvindelige ansøger [B] og ansøgernes barn [C] meddeles som konsekvens heraf tillige opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2020/47/AMKJ
