Nævnet stadfæstede i juli 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2001.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive udsat for overgreb som følge af hans forældres mulige konflikter i Irak. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter de generelle forhold i Irak. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han ikke kan huske, hvilken by i Irak han kommer fra, at han ikke kan tale arabisk, og at hans mentalitet i højere grad er dansk end irakisk. Ansøgeren har videre oplyst, at han var i Irak en gang for omkring 12 til 13 år siden, man at han kun opholdt sig i landet i et par dage, idet han blev nødt til at udrejse som følge af en konflikt. Ansøgeren kan dog ikke huske noget om denne konflikt. Ansøgeren har endelig oplyst, at hans forældre muligvis har konflikter i Irak, men at han ikke kender noget til sine forældres konflikter. Flygtningenævnet kan efter indholdet af ansøgerens forklaring ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konkret og individuel konflikt i Irak omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Ansøgeren har således ikke under sin forklaring oplyst om personlige, aktuelle konflikter i Irak af nogen art, herunder hverken i forhold til myndigheder, organisationer eller private. Den omstændighed, at ansøgeren i Danmark for år tilbage har opslået materiale på Facebook om Saddam Hussein, og at ansøgeren nærer frygt for, at myndighederne eller andre i Irak har fået kendskab hertil, er ikke et forhold, der kan føre til, at ansøgeren har sandsynliggjort et behov for beskyttelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på den generelle karakter af ansøgerens frygt, der udelukkende beror på hans egen formodning. Ansøgerens forklaring om den konflikt, som angivelig førte til ansøgers fars udrejse af Irak i 1999, og hans frygt for at vende tilbage til Irak som følge heraf kan ikke føre til en anden vurdering af sagen, idet det bemærkes, at grundlaget for faderens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, ikke var begrundet i en individuel konflikt, men i de generelle forhold i Irak på daværende tidspunkt. Der er ikke i forbindelse med sagens behandling i Flygtningenævnet fremkommet yderligere oplysninger af betydning for dette forhold. Der er heller ikke ved ansøgerens forklaring i øvrigt fremkommet oplysninger om omstændigheder, der indebærer, at ansøgeren har en konkret og individuel konflikt i Irak omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, herunder i forbindelse med den rejse, som familien foretog til Irak for år tilbage, og den angivelige konflikt i denne sammenhæng. Ansøgerens forklaring bl.a. om, at hans levemåde er dansk, at han føler sig dansk, at han ikke er i besiddelse af irakiske identitetspapirer mv, at han har en kæreste her i landet, og at han under sit ophold i Danmark har stiftet bekendtskab med kristendommen, er heller ikke omstændigheder, der kan føre til opholdstilladelse efter de nævnte bestemmelser. Herefter, og idet de generelle forhold i Irak ikke i sig selv kan føre til, at betingelserne for at opnå opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 er opfyldt, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2020/19/lpe
