Nævnet stadfæstede i juni 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2002. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter de generelle forhold, herunder forholdene for ham som sunni-muslim, der er opvokset i et vestligt land, ved en tilbagevenden til Irak, da han ikke kan tale og forstå arabisk, og da han ikke har nogen tilknytning til landet. Ansøgeren har som yderligere asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive dræbt af shia-muslimer. Nævnet lægger således til grund, at ansøgeren, da han var knap 1 år gammel, søgte om opholdstilladelse via konsulatet i Aman med henvisning til sin herboende far, og at han efter at have opnået opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, [efteråret] 2001 [i begyndelsen af] 2002 blev tilmeldt Det Centrale Personregister. Nævnet lægger videre til grund, at ansøgeren siden da har opholdt sig i Danmark, og at han ikke siden har været tilbage i Irak. Endelig lægger nævnet til grund, at ansøgeren ikke har familie i Irak, og at han ikke er bekendt med, hvorfor hans forældre i sin tid udrejste. Det bemærkes indledningsvist, at den omstændighed, at ansøgeren det meste af sit liv har boet i Danmark, og at han kun i begrænset omfang taler arabisk, ikke i sig selv kan begrunde, at han meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Heller ikke de generelle forhold i Irak kan begrunde, at ansøgeren skal meddeles asyl. Den omstændighed, at ansøgeren er sunni-muslim og frygter, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for overgreb eller forfølgelse på grund af sin etnicitet, kan heller ikke føre til, at han meddeles asyl. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren ikke har været i Irak, siden han var et lille barn, at han aldrig har haft konflikter i Irak, og at det alene beror på hans formodning, at han som sunni-muslim vil blive udsat for overgreb eller forfølgelse. Ansøgerens formodning er ikke understøttet af baggrundsoplysningerne om forholdene for sunni-muslimer i Irak. Det fremgår således af EASO Country Guidance Iraq rapporten fra juni 2019, blandt andet at:”Available information indicates that the mere fact that an individual is a Sunni Arab would normally not lead to a well-founded fear of persecution. The individual assessment of whether or not there is a reasonable degree of likelihood for the applicant to face persecution should take into account risk-impacting circumstances, such as: area of origin, tribe, etc.” Nævnet har ikke været i besiddelse af alle akterne i ansøgernes fars asylsag, idet der ikke er meddelt samtykke hertil. Af den del af farens samtalereferat og tilladelsesresolutionen fra [begyndelsen af] 2001, som er indgået i sagen, fremgår, at ansøgerens far fik asyl, fordi han var på flugt fra det daværende irakiske styre, fordi han ikke ville stille sin arbejdskraft til rådighed for Bath partiet. Det fremgår endelig, at faren aldrig har været særlig religiøst aktiv. Ansøgeren har derfor heller ikke sandsynliggjort, at han som følge af sin fars forhold ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevending til Irak vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2020/18/RILA
