Nævnet stadfæstede i juni 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Indonesien. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk aceh og sunni-muslim fra [X], Aceh, Indonesien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive arresteret af de indonesiske myndigheder, fordi de mistænker ham for at være medlem af Frit Aceh Bevægelsen (GAM), og fordi han har søgt asyl i Danmark. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han frygter at lide overlast i Indonesien, fordi folk vil tro, at han har mange penge. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i [slutningen af vinteren] 2016 blev tilbageholdt af for ham ukendte personer i forbindelse med, at han var i færd med at lukke sin butik i Banda Aceh. Han blev tilbageholdt, fordi de for ham ukendte personer ønskede, at han skulle betale løsepenge. Efter tre dages tilbageholdelse blev han løsladt, fordi han accepterede at betale 100 millioner rupier, som han ville betale inden for tre til fire dage. Ansøgeren flyttede med det samme til landsbyen[X]. Da ansøgeren havde boet i [X] i omkring fire måneder, blev han kørt ned. Han er sikker på, at han blev kørt ned med overlæg, og at det var de personer, som tidligere havde tilbageholdt ham, som stod bag. Ansøgeren formoder, at tilbageholdelsen og påkørslen af ham blev udført af de indonesiske myndigheder, som mistænkte ham for at have tilknytning til GAM, fordi han i 2003 informerede lokalbefolkningen om Acehs historie, da han kørte fra landsby til landsby og solgte fisk. På et ikke nærmere angivet tidspunkt i 2017 blev ansøgeren anholdt af de indonesiske myndigheder, fordi han i 2003 havde talt for frihed for Aceh. Det lykkedes ham at stikke af fra fængslet, og i [efteråret] 2017 udrejste han af Indonesien. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, idet forklaringen undervejs er udbygget og fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren i sin forklaring om hans kidnapning under oplysnings- og motivsamtalen [en nærmere angiven dato i starten af vinteren] 2018 og asylsamtalen [en nærmere angiven dato i sommeren] 2019 på en række centrale punkter har forklaret udbyggende og divergerende. Ansøgeren har herunder afgivet skiftende forklaringer om hvor mange personer, der kom ind i hans butik og tog ham med, og om han blev bundet af de personer, der tog ham med eller ej, og om opkaldet til hans ægtefælle om afkrævning af løsepenge. Under mødet i nævnet har han forklaret, at han ikke kan huske, om han blev bundet. Nævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om sin fængsling, som han først har forklaret om til slut under asylsamtalen, hvor han har forklaret, at han i 2017 blev fængslet, fordi han talte for frihed for Aceh. Under mødet i nævnet har ansøgeren derimod forklaret, at han blev fængslet, fordi han kørte uden kørekort, og at han flygtede fra fængslet, da døren var åben, og der ikke var en vagt til stede. Af ansøgerens forklaring til Flygtningenævnet i bortfaldssagen [en nærmere angiven dato i sommeren] 2019 fremgår, at han har forklaret, at politiet truede ham, fordi han ikke havde færdiggjort en reparation af en motorcykel for politiet til tiden. Nævnet lægger til grund, at ansøgeren er blevet påkørt af en motorcykel, men finder, at en sammenhæng mellem den angivelige kidnapning og påkørslen alene beror på ansøgerens formodning, og at en sådan sammenhæng ikke er tilstrækkelig sandsynliggjort. Ansøgeren har under nævnsmødet som nyt asylmotiv anført, at han frygter myndighedernes reaktion på grund af hans aktiviteter på YouTube. Efter ansøgerens forklaring lægger nævnet til grund, at han har haft en YouTube-kanal, mens han stadig var i Indonesien og har åbnet endnu to YouTube-kanaler under sit ophold i Danmark, hvor han viser det acehnesiske flag og fortæller om Acehs historie, men at kanalerne er oprettet under navne, som ikke direkte udpeger ansøgeren, og at ansøgeren ikke har oplevet reaktioner fra myndighederne i den anledning. Ansøgeren har ikke tidligere forklaret herom, men har til oplysnings- og motivsamtalen alene forklaret om nogle opslag på Facebook. Som begrundelse for den sene forklaring om dette asylmotiv har ansøger anført, at han i 2018 havde det dårligt på grund af påkørslen. Nævnet lægger endvidere til grund, at ansøgeren ikke har oplevet problemer på grund af sine politiske aktiviteter efter sin hjemrejse til Indonesien i 2012. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hans aktiviteter på YouTube har profileret ham på en sådan måde, at det har bragt ham i myndighedernes søgelys, og at han derved risikerer problemer med de indonesiske myndigheder. Da ansøgeren således ikke har sandsynliggjort, at han i hjemlandet risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” Indo/2020/1/LBV
