Nævnet stadfæstede i juli 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Honduras. Indrejst i 1996. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er af ukendt etnicitet og kristen katolik fra [en by i], Honduras. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Honduras frygter de generelle farlige forhold, da det er et af verdens farligste lande. Herudover frygter ansøgeren de to personer, som tidligere har udsat ham for seksuelle overgreb. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han kom til Danmark, da han var omkring 12 år. Han havde inden da boet hos sin mormor i to år, da hans mor var flyttet til Danmark med sin danske ægtefælle, da ansøgeren var omkring 10 år. Under sit ophold hos sin mormor, blev ansøgeren seksuelt misbrugt af personer, der kom hos mormoren. Ansøgeren frygter, at de to personer vil slå ham ihjel af frygt for, at ansøgeren fortæller andre om overgrebene. Om de generelle forhold har ansøgeren oplyst, at der bliver slået 6 til 7 personer ihjel i Honduras hver dag grundet narkokriminalitet. Ansøgeren vil være henvist til at arbejde for narkokartellerne, nærmere bestemt MS13, som styrer hele landet. Ansøgeren er særligt værdifuld for kartellet, idet han adskiller sig fra andre unge i Honduras ved at være vestlig uddannet og tale engelsk. Ansøgeren taler herudover ikke spansk, har ikke et sted at bo og kan ikke overleve på nogen måde. Han kender ingen i Honduras og har ingen penge han kan tage med for at etablere sig. Endelig har ansøgeren oplyst, at han har hele sin familie i Danmark, herunder sin datter, som han ikke vil se igen, hvis han udsendes til Honduras. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder, at forholdet om seksuelt misbrug må anses for en afsluttet begivenhed, idet det fandt sted forud for hans udrejse, da han var 12 år, da han nu er voksen og da han ikke har nogen kontakt med overgrebsmanden, der var et familiemedlem. Det beror alene på ansøgerens egen formodning, at han på baggrund af de generelle forhold er i risiko ved en tilbagevenden til Honduras. Selvom det af baggrundsmaterialet fremgår, at der er en betydelig kriminalitet, meget vold og mange drab i Honduras og selvom det kan lægges til grund, at det ikke vil være muligt at søge myndighedernes beskyttelse, finder nævnet ikke, at der er tilstrækkelig grundlag for at anse forholdene for at have en karakter, så den blotte tilstedeværelse vil udgøre en krænkelse af EMRK artikel 3. Nævnet finder således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Honduras vil være forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i en individuel og konkret risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Hond/2020/1/JAH
