Nævnet stadfæstede i juli 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt deres fire medfølgende børn fra Georgien. Indrejst i 2018.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske tjetjenere og muslimer fra [A], Georgien. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Georgien frygter de georgiske myndigheder. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter tjetjenske kriminelle fra sit hjemområde. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han er fra landsbyen [A], og at han havde en kebab-bar, hvor nogle af de terrormistænkte fra angrebene i Tbilisi og [B] kom og spiste. Ansøgeren har videre oplyst, at de georgiske myndigheder beskyldte ham for at ligge inde med viden om terroristerne, hvorfor de i starten af 2018 tilbageholdt ansøgeren to gange, i hvilken forbindelse han blev udsat for tortur. Endvidere blev ansøgerens køer slagtet, inden han udrejste legalt fra Tbilisi. Den kvindelige ansøger har henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv. Flygtningenævnet kan ikke lægge den mandlige ansøgers forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet finder det påfaldende, at den mandlige ansøger, der ikke på nogen måde kan anses for profileret i forhold til de georgiske myndigheder, skulle være kommet så intensivt i myndighedernes søgelys efter specialoperationen [i efteråret] 2017 alene i kraft af sin kundekreds i kebab-baren og på et tidspunkt efter anholdelserne og drabet på de mistænkte. Dette understreges yderligere af, at der efter den mandlige ansøgers forklaring gik omkring 2 måneder fra køerne angiveligt blev slået ihjel og indtil ansøgerne på deres egne pas udrejste legalt af Georgien, og uden at ansøgerne i denne mellemliggende periode blev opsøgt på bopælen, hvor ansøgerne fortsatte med at bo. Nævnet har herudover lagt vægt på, at den mandlige ansøgers forklaring om konflikten med de georgiske myndigheder ikke harmonerer med de generelle baggrundsoplysninger om forholdene i Georgien, herunder for tjetjenere i [B], som nævnet er i besiddelse af. Om de generelle baggrundsoplysninger henviser nævnet navnlig til følgende materiale: Human Rights Watch: “World Report 2020 Georgia”, 14. januar 2020, Amnesty International, “Human Rights in Eastern Europe and Central Asia - Review of 2019 – Georgia”, 16. april 2020, US Department of State, ”Country Report on Human Rights Practices 2019 – Georgia”, 11. marts 2020, Migrationsverket: ”Rätts- och säkerhetssektorn”, 16. september 2019, Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælp, “Georgia. The Situation of the Kist Community and the Chechens Georgia”, 7. november 2018, Utrikesdepartementet, ”Mänskliga rättigheter, demokrati och rättsstatens principer i Georgien - situationen per den 31 december 2017”, 28. juni 2018, og Landinfo, ”Georgien: Korrupsjon i politi og rettsvesen”, 9. marts 2017. Flygtningenævnet lægger efter oplysningerne i det anførte materiale til grund, at de retshåndhævende institutioner i Georgien – uanset at der også nævnes eksempler på uforholdsmæssig magtudøvelse – overordnet set fungerer, og at de grundlæggende frihedsrettigheder generelt respekteres i Georgien, ligesom der ikke findes grund til at antage, at de georgiske myndigheder udsætter etniske tjetjenere for tortur. I det omfang ansøgerne mener, at de har været udsat for overgreb eller anden uforholdsmæssig magtanvendelse fra de georgiske myndigheder, må ansøgerne henvises til at søge de overordnede georgiske myndigheders bistand i forbindelse med en klage over de myndighedspersoner, der angiveligt skulle have opsøgt ansøgeren og udsat ham for vold og trusler. Ansøgerne har således ikke sandsynliggjort, at de har behov for beskyttelse som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Herefter, og idet de generelle forhold for tjetjenere i Georgien ikke i sig selv kan begrunde asyl, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse. Det følger af det ovenfor anførte, at Flygtningenævnet ikke finder grundlag for at udsætte eller hjemvise sagen med henblik på yderligere belysning af drab begået på tjetjenere i udlandet. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” geor/2020/14/lpe.
