Nævnet stadfæstede i juni 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Burundi. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tutsi og katolik fra Bujumbura, Burundi. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har i 2015 deltaget i tre demonstrationer. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter myndighederne, herunder politiet og efterretningstjenesten, idet han i 2015 deltog i tre demonstrationer imod præsidenten. Ansøgeren blev [i foråret] 2015 anholdt af gruppen Imbonerakure, som overdrog ham til politiet. Ansøgeren var herefter fængslet fire uger i [fængsel A], hvorefter han blev overflyttet til [fængsel B]. Ansøgeren var fængslet i cirka otte uger sammenlagt. I [fængsel B] blev ansøgeren undersøgt af personer fra Røde Kors. Han blev herefter taget med til [by B] sundhedsklinik for at modtage behandling for hans vejrtrækningsproblemer. Da sundhedsklinikken ikke kunne behandle ham, skulle han ugen efter overføres til et hospital i Bujumbura. På vej til hospitalet i Bujumbura blev ansøgeren taget med ind på sundhedsklinikken i [by B], hvor han fik lov til at gå på toilet. Han flygtede herefter ud af det vindue, der var på toilettet og tog en motorcykeltaxa til Tanganyika søen, hvor en fisker sejlede ham til Tanzania. Ansøgeren opholdte sig i Tanzania fra [sommeren] 2015 og frem til hans udrejse i [efteråret] 2019. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom væsentlige dele af forklaringen fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen [i efteråret] 2019 har forklaret, at han efter at have været fængslet en uge i [by A] blev overflyttet til en anden celle i fængslet, hvor han mødte sin ven [D]. Ansøgeren har derimod til asylsamtalen [i foråret] 2020 forklaret, at han blev fængslet sammen med sin ven [D] og tre andre, og at han de første 3 uger i [by A] var placeret i den samme celle, hvorefter ansøgeren blev flyttet til en anden celle i fængslet, da han skulle overflyttes til [fængsel B]. Ansøgeren har under mødet i Flygtningenævnet oplyst, at hans forklaring til oplysnings- og motivsamtalen er den rigtige forklaring. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om sin flugt. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han blev overflyttet til et hospital i Bujumbura, hvorfra han flygtede ud gennem et vindue på toilettet. Ansøgeren har derimod til asylsamtalen forklaret, at han ikke blev overflyttet til hospitalet i Bujumbura, men at han flygtede fra sundhedsklinikken i [by B]. Ansøgeren har ikke under oplysnings- og motivsamtalen oplyst, at efterretningstjenesten efter hans udrejse af Burundi har søgt efter ham, hvorimod ansøgeren under asylsamtalen udbyggende har forklaret, at efterretningstjenesten efter hans udrejse af Burundi har opsøgt hans forældre og spurgt efter ansøgeren. Ansøgeren har under mødet i Flygtningenævnet ikke kunnet redegøre nærmere for divergenserne i hans tidligere forklaringer. Den generelle situation for politisk uprofilerede tutsier i Burundi kan efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke begrunde, at ansøgeren meddeles asyl i Danmark. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Burundi vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor udlændingestyrelsens afgørelse.” buru/2020/2/snd
