Nævnet stadfæstede i juni 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2019. ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han i Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, fordi de vil undgå, at han hævner drabet på sin bror. Ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans bror, [A], [i efteråret] 2009, blev dræbt af Taliban. Hans anden bror, [B], blev bortført af Taliban i 2010 og løsladt igen i 2015. [B] har boet i Kabul siden løsladelsen. Han har boet uden for Afghanistan fra 1993 til [efteråret] 2015. Derefter har han boet i byen [C] i Khost-provinsen frem til udrejsen [i sommeren] 2019. Han har videre oplyst, at han boede i skjul i hele perioden, mens han boede i Afghanistan. I [efteråret] 2018 og frem til [foråret] 2019 blev der kastet med sten mod hans bopæl tre gange om ugen af ukendte personer. I samme periode blev der lyst ind på ejendommen fra træerne uden for ejendommen et ukendt antal gange. I samme periode blev der også banket på hoveddøren om natten et ukendt antal gange. I [foråret] 2019 blev der kastet en håndgranat ind over muren til ejendommen. Granaten slog hans hund ihjel og knuste nogle vinduer. Fra [foråret] 2019 og frem til udrejsen [i sommeren] 2019 skete der ikke yderligere. Han forsøgte at udrejse flere gange i samme periode. Han forsøgte at udrejse til Iran i 2016 og kom i den forbindelse til Mazar-e-Sharif. I [vinteren 2018/2019] rejste han til Ukraine, hvor han i Kiev [i vinteren 2018/2019] indgav en ansøgning om visum til Nederlandene. Efter afslag herpå rejste han tilbage til Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han har en konflikt med Taliban, til grund. Ansøgerens forklaring på nævnsmødet har fremstået afglidende, upræcis og korrigerende. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det fremstår usandsynligt, at Taliban et ukendt antal gange skulle banke på ansøgerens hoveddør om natten, kaste med sten mod ansøgerens ejendom, samt lyse mod ansøgerens ejendom om natten med den begrundelse, at de ville slå ansøgeren ihjel uden at gøre alvor heraf. Ansøgerens forklaring om, at Taliban måske ikke gjorde alvor heraf, idet de var bange for ansøgeren ville forsvare sig, fremstår usandsynlig. Ansøgeren har endvidere afgivet divergerende forklaringer vedrørende sit opholdssted de sidste 4 år før sin udrejse. Til samtalen med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2019 og til dels ved anden samtale [i efteråret] 2019 forklarede ansøgeren, at han opholdt sig uafbrudt i Afghanistan fra [efteråret] 2015 til [sommeren] 2019, men forklarede senere i samtalen og ved sin forklaring i Flygtningenævnet, at han i en periode var i Ukraine for at søge om Schengenvisum. Ansøgeren har endvidere afgivet divergerende forklaringer om, hvornår chikanen fra Taliban startede, hvornår episoden med granatkastet fandt sted, samt hvad der skete efterfølgende frem til udrejsen af Afghanistan [i sommeren] 2019. Til samtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2019 forklarede ansøgeren, at episoden med granatkastet fandt sted [i foråret] 2019, samt at han opholdt sig yderligere 3 måneder i Afghanistan efter granatkastet og indtil udrejsen. Ansøgeren har endvidere forklaret, at chikanen fra Taliban fandt sted 5 – 6 måneder før granatkastet. Ansøgeren har til Flygtningenævnet forklaret, at episoden med granatkastet fandt sted i [foråret] 2018, og at han i [vinteren 2008/2019] opholdt sig i Ukraine, hvor han ansøgte om Schengenvisum. Han vendte derefter tilbage til Afghanistan, hvor han tog ophold hos sin morbror. Ansøgeren har endvidere forklaret, at chikanen fra Taliban startede nogle måneder før episoden med granatkastet i 2017. Endelig fremstår ansøgerens forklaring om, at han skjulte sig på bopælen utroværdig. Der er herved henset til de samme omstændigheder som Udlændingestyrelsen har lagt vægt på i sin afgørelse, nemlig at ansøgeren i samme periode ansøgte om og fik udstedt en Tazkira i hovedbyen Khost, var i Kabul for at få udstedt et pas og rejste til Mazar-e-Sharif og Ukraine og tilbage, bortforpagtede sin jord til mange forskellige forpagtere, som oplyst for Flygtningenævnet, samt besøgte venner i Khost, uden at nogle af disse rejser har givet anledning til problemer. Endelig bemærkes, at der efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke på baggrund af den generelle situation eller forholdene i Afghanistan er grundlag for at meddele opholdstilladelse efter Udlændingelovens § 7. På ovenævnte baggrund har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han har en konflikt med Taliban og ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse efter Udlændingelovens § 7, stk. 1 eller i risiko for overgreb efter § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2020/27/snd
