Nævnet meddelte i juli 2020 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig ansøger fra Afghanistan. Indrejst i 2018.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og kommer fra landsbyen […], der er beliggende i[…]området i Kunduz-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren var oprindeligt muslim af trosretning, men er nu ateist. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af en magtfuld person i lokalområdet, [MS], som har tilegnet sig ansøgerens families jord, som ansøgeren er eneste arving til. Han frygter endvidere at blive dræbt af enten[ MS]eller lokalbefolkningen, fordi han er ateist og derfor ikke vil kunne følge de muslimske regler og skikke. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far under det kommunistiske styre arbejdede for efterretningstjenesten (Khad), og derfor havde fjender i lokalområdet, herunder [MS]. Efter det kommunistiske styrels fald måtte faren derfor flygte til Iran. Ansøgeren boede sammen med sine forældre i byen [navnet på mindre iransk by]. I 2012 udsendte de iranske myndigheder ansøgeren til Afghanistan, hvor han vendte tilbage til landsbyen. Han rettede henvendelse til politiet for at få familiens jord tilbage, men fik at vide, at man ikke kunne hjælpe ham. [MS] truede ansøgeren. Efter tre måneders ophold i Afghanistan vendte ansøgeren tilbage til Iran, hvor han tog ophold hos forældrene i [den mindre iranske by]. I 2017 udsendte iranske myndigheder ansøgeren og hans forældre til Afghanistan. Familien flyttede ind i familiens hus, som havde stået tomt, siden familien flygtede til Iran. I landsbyen talte man om, at ”kommunisten var vendt tilbage”. I [foråret/sommeren] 2017, cirka en måned og to uger efter familiens tilbagevenden, blev ansøgerens far dræbt af [MS] eller en af hans mænd, mens han befandt sig på familiens marker. Samme dag rejste ansøgeren til Herat, hvor han opholdt sig i to uger, inden han i [sommeren] 2017 udrejste af Afghanistan. Under ansøgerens ophold i Herat blev moren opsøgt af [MS]s mænd, der spurgte efter ham. Ansøgeren har vedrørende religion oplyst, at han har haft et vanskeligt forhold til islam som følge af sit fysiske handicap. Som barn og ung bad han til Gud for at blive kureret for dette. Som cirka 17 årig forlod han islam, og i 2017 blev han afklaret med, at han er ateist. Efter at han og hans forældre i 2017 vendte tilbage til landsbyen i Afghanistan blev han kaldt vantro, fordi faren var kommunist, ligesom han blev verbalt chikaneret. Ansøgeren har ikke levet åbent som ateist af frygt for at blive forfulgt, men han har et ønske om at leve åbent som ateist. Han har fortalt sin mor og tre venner om, at han opfatter sig som ateist, og han har ikke længere kontakt med dem. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet kan således lægge til grund, at ansøgerens far var kommunist og arbejdede for efterretningstjenesten, og at familien af den grund var meget upopulær efter tilbagekomsten til Kunduzområdet fra eksil i Iran i perioden fra 1996 til 2017. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren og hans familie er særligt eksponeret og upopulære på grund af farens forhold. Ansøgeren har på overbevisende måde redegjort for sine tanker og refleksioner i forbindelse med frafaldet fra islam og sit liv som ateist samt for de undersøgelser af ateismen, som han har foretaget. Ansøgeren har således kunne redegøre for, hvorfor han er frafaldet islam og for sit liv som ateist. Uanset, at ansøgeren ikke ville turde fortælle åbenlyst om ateismen til andre, er han fra en profileret og udsat familie, og han har en funktionsnedsættelse, som gør ham let genkendelig. Flygtningenævnet finder herefter og efter en samlet vurdering af omstændighederne ved ansøgerens situation, at han ved en genindrejse i Afghanistan risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, idet han, der er eksponeret som søn af en kommunist, der arbejdede for efterretningstjenesten, ikke vil kunne skjule, at han er frafaldet islam og bekender sig til ateismen. Flygtningenævnet finder herefter, at der ikke er anledning til at tage stilling til ansøgerens forklaring om jordkonflikten. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk.1 ” Afgh 2020/25/MNR
