afgh202022

Nævnet stadfæstede i juni 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk tadjik og sunni-muslim af trosretning fra [by], Logar-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter overgreb fra sin familie, lokalbefolkningen, Taliban og myndighederne, idet han har haft et seksuelt forhold til sin stedmor. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at fem år efter sin mors død, giftede hans far sig på ny med en kvinde ved navn [A]. [A] flyttede ind hos familien og hjalp til med at passe ansøgerens søskende. Ansøgerens far arbejdede som lastbilchauffør, og han var ofte væk. Et år efter, at [A] var flyttet ind, begyndte hun at flirte med ansøgeren. En aften, da ansøgeren lå og sov, tvang [A] ansøgeren til at have samleje. Hun truede med at kalde på de andre i huset, hvis ansøgeren sagde noget. Ansøgeren og [A] var herefter sammen flere gange i en periode på tre til fire måneder, indtil [A] fortalte, at hun var gravid, og at ansøgeren måtte være far til barnet. Ansøgeren skulle sørge for, at [A] fik en medicinsk abort, men ved henvendelse til apoteket blev han opfordret til, at de skulle tage til lægen for at få foretaget en egentlig abort. Lægen bekræftede, at [A] var gravid, og en uge senere blev ansøgerens far bekendt med, at han ikke var far til barnet. Ansøgerens far bankede [A] med flere stykker træ i 20-30 minutter, og hun blev slemt forslået. [A] fortalte, at ansøgeren måtte flygte, idet han ellers ville blive slået ihjel. Med hjælp fra sin ven [B] lykkedes det ansøgeren at flygte til Kabul, hvorefter han udrejste af Afghanistan. Ansøgeren har efterfølgende været i kontakt med [B], som har fremsendt en avisartikel fra avisen ”[…]”, dateret [efteråret] 2017, hvor både [A] og ansøgerens navn er nævnt. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet den forekommer til dels divergerende, konstrueret til lejligheden og dermed utroværdig. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det forekommer usandsynligt, at ansøgeren efter at være blevet bekendt med stedmorens graviditet tog til et apotek for at købe medicin til en abort uden at overveje konsekvenserne heraf. Det forekommer videre mindre sandsynligt, at ansøgeren og stedmoren ikke foretog sig noget i relation til risikoen for opdagelse i tiden fra, at stedmorens graviditet var konstateret, og til resultatet af de lægelige undersøgelser af faren forelå. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren i det udvidede asylskema har anført, at hans far – samme dag som han og stedmoren havde været hos lægen og havde fået at vide, at hun var gravid – udsatte hende for vold i 20 – 30 minutter, mens ansøgeren til asylsamtalen forklarede, at der gik en uge fra graviditeten var konstateret, og til faren havde tid hos lægen for at få resultatet af undersøgelsen, og at det var på dette tidspunkt, faren slog stedmoren. Ansøgerens forklaring om, at han glemte at nævne det andet lægebesøg i asylskemaet forekommer ikke troværdig henset til, at det er centralt for asylmotivet. Nævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren i asylskemaet anførte, at han inden udrejsen spurgte lægen i Kabul, hvorfor han skulle rejse ud af landet, og at lægen svarede, at hans stedmor var blevet stenet ihjel, hvorefter han ringede til [B] og spurgte ham, hvad der var sket, mens han til asylsamtalen forklarede, at det var [B], der først fortalte ham om stedmorens stening. Nævnet har endvidere tillagt det nogen vægt, at ansøgeren til asylsamtalen og under nævnsmødet forklarede, at [B] fortalte, at stedmoren havde fortalt alle, at det var ansøgerens barn. Nævnet bemærker, at dette er en central udtalelse, som ansøgeren må forventes at have oplyst klart i asylskemaet. Flygtningenævnet har endelig tillagt det vægt, at ansøgeren til Udlændingestyrelsen har oplyst, at han ikke har en facebookprofil og aldrig har oprettet en profil på de sociale medier, men at Udlændingestyrelsen har fundet en facebookprofil i navnet [ansøgeren navn] med et profilbillede af ansøgeren, og at det af denne profil fremgår, at han har været universitetsstuderende på Kabul Universitet. Ansøgerens forklaring om, at det ikke er hans facebookprofil forekommer ikke troværdig. Nævnet bemærker herved, at det savner mening, at der skulle være en person eller personer, der har været i besiddelse af billeder af ansøgeren, herunder et billede af en person, der i hvert fald har stor lighed med ansøgeren, ved Storkespringvandet i København, og har lagt disse billeder op før og efter ansøgerens flugt fra Afghanistan. Med hensyn til den fremlagte artikel fra ”[…]” har nævnet lagt vægt på, at artiklen er fremkommet kort inden mødet i Flygtningenævnet, og at den angiveligt er fremkommet som følge af, at ansøgerens ven [B] skulle have fundet ham via googling af ”[navngiven person fra kendt serie]” og kontaktet ham i juni måned i år og sendt artiklen. Nævnet bemærker videre, at artiklen er præget af en påfaldende usædvanlig detaljeringsgrad, der udviser indgående kendskab til detaljer fra ansøgerens familie. Nævnet lægger herefter til grund, at artiklen ikke kan tillægges nogen bevisværdi og finder ikke anledning til at udsætte sagen på en ægthedsvurdering af artiklen. Nævnet finder således at måtte tilsidesætte ansøgerens forklaring i sin helhed som utroværdig og konstrueret til lejligheden. Sammenfattende finder nævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2020/22/CABV