Nævnet meddelte i december 2019 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger samt to børn fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra [område], [by], Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [sommeren] 2015, og at hun [foråret] 2017 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [foråret] 2019 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter de syriske myndigheder, herunder at blive tilbageholdt og afhørt. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun er fra [by], der har været under Den Frie Syriske Hærs kontrol. Hun har endvidere oplyst, at hendes ægtefælle har arbejdet for myndighederne, men er rejst uden myndighedernes accept. Klageren har ydermere oplyst, at hendes ægtefælle er shiamuslim og hun selv er sunnimuslim, hvilket ikke er velanset. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv, således som denne er afgivet i Flygtningenævnet, til grund. Det fremgår af oplysnings- og motivsamtale fra [sommeren] 2015, at klageren ikke har haft kontakt til myndighederne i Syrien i forbindelse med sin udrejse og at hun i øvrigt ikke havde nogle konflikter med myndighederne. Hun forklarede, at hun udrejste legalt med fremvisning af sit pas, idet det kun var hendes mand, der var forfulgt af myndighederne. Det fremgår endvidere af hendes forklaring ved denne samtale, at myndighederne ikke var bekendt med ægteskabet. Klageren har ved fremmøde i Flygtningenævnet forklaret, at hun har arbejdet for den Frie Syriske hær ved fremstilling af molotovcocktails. Forklaringen er ikke nærmere underbygget og der foreligger ikke nogen rimelig begrundelse for, at oplysningerne ikke er fremkommet tidligere. Flygtningenævnet finder det herefter ikke sandsynliggjort, at klageren selv isoleret set ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Udlændingestyrelsen har [foråret] 2017 fastslået, at klagerens ægtefælle er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, men at han konkret er udelukket fra beskyttelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 5. Flygtningenævnet har den [efteråret] 2017 stadfæstet denne afgørelse. Det må herefter lægges til grund, at klagerens ægtefælle, såfremt der ikke forelå en udelukkelsesgrund, ville være omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det er i ægtefællens sag lagt til grund, at denne har arbejdet for de syriske sikkerhedsmyndigheder. Under disse omstændigheder finder Flygtningenævnet – navnlig under hensyn til princippet om familiens enhed samt under hensyn til karakteren af ægtefællens konflikt – at klageren bør sidestilles med sin ægtefælle. I konsekvens af at ægtefællen isoleret opfylder betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, omgør Flygtningenævnet derfor Udlændingestyrelsens afgørelse og klageren meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2019/62/gdan
