Nævnet stadfæstede i december 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurdisk alawit og muslim fra [by], Aleppo, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [efteråret] 2015, og at hun [foråret] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [sommeren] 2019 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om at få ændret sin status på opholdstilladelse. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter myndighederne. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun er fra Aleppo, der er under de kurdiske oprørsgruppers kontrol. Hun har endvidere oplyst, at hendes to brødre har unddraget sig militærtjeneste. Hun har ydermere oplyst, at hendes farbror er profileret og mangeårigt politisk aktiv. Herudover har klagerens far tidligere haft konflikter med myndighederne. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge klagerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Det fremgår af oplysnings- og motivsamtale fra [foråret] 2016, at klageren ikke har oplevet personlige problemer eller konflikter i Syrien, hverken som følge af sin etnicitet eller religion, ligesom hun ikke har deltaget i politiske demonstrationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har for Flygtningenævnet forklaret, at hun faktisk har deltaget i nogle få demonstrationer i perioden fra 2013 til 2015 i [by]. Flygtningenævnet finder det ikke sandsynliggjort, at klagerens deltagelse i disse få demonstrationer i et område, der på daværende tidspunkt ikke var under regeringens kontrol, men muligt under kontrol af en blandt flere oprørsgrupper, medfører, at hun på nogen måde kan anses for at være profileret i forhold til myndighederne eller disse oprørsgrupper. For så vidt angår klagerens far, fremgår det af klagerens forklaring, at denne har været aktiv i den kurdiske sag i en længere årrække. Faren har efter det oplyste været fængslet i en kortere periode i 1998. Det må dog konstateres, at farens aktiviteter og fængslingen i 1998, ikke har forhindret ham i at forblive i Syrien i en meget lang årrække indtil han udrejste i 2015. For så vidt angår klagerens farbror, fremgår det af klagerens forklaring, at denne har været politisk aktiv lige siden 1980’erne, men at han fortsat opholder sig i Syrien. Uanset oplysningerne om, at myndighederne fortsat har interesseret sig for klagerens far efter hans løsladelse og at farbroren angiveligt kun kan opholde sig på oprørskontrollerede områder, finder Flygtningenævnet ikke, at farens og farbrorens forhold har en sådan konkret betydning i forhold til klageren, at hun på dette grundlag har sandsynliggjort et behov for beskyttelse. Klagerens brødre er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, da de har unddraget sig militærtjeneste. Det fremgår af Udlændinge- og Integrationsministeriets rapport fra oktober 2019, ”Syria - Issues Regarding Military Service.”, side 14, at det fortrinsvis er familiemedlemmer til højtprofilerede desertører, højtprofilerede medlemmer af oppositionsgrupper eller familiemedlemmer til personer, der aktivt har kæmpet mod regeringen, der risikerer forfølgelse. Klagerens brødre er ikke desertører, men har unddraget sig militærtjeneste uden at være blevet indkaldt til regeringshæren. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter, at hverken klagerens fars, farbrors eller brødres forhold kan føre til, at klageren anses for have behov for beskyttelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Den omstændighed, at klageren i sin tid udrejste illegalt af Syrien, kan ikke, efter de foreliggende baggrundsoplysninger om de syriske myndigheders generelle reaktion herpå, føre til, at klageren skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2019/61/gdan
