Nævnet stadfæstede i december 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk araber og sunni muslim af trosretning fra Aleppo, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [sommeren] 2015, og at hun [efteråret] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har som sit oprindelige asylmotiv henvist til de generelle forhold i Syrien. Dansk Flygtningehjælp har på vegne af klageren [sommeren] 2018 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Dansk Flygtningehjælp har i den forbindelse henvist til, at klagerens stedfar sidste år fortalte hende, at han har ydet støtte til aktivister, hvilken han ikke turde oplyse i forbindelse med den oprindelige behandling af sagen. Klageren har herefter henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter forfølgelse eller overgreb som følge af, at hendes stedfar er eftersøgt af de syriske myndigheder grundet politiske aktiviteter. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hendes stedfar i 2018 fortalte hende, at han havde været politisk aktiv imod den syriske regering. Klagerens stedfar oplyste ingen nærmere detaljer om sine aktiviteter, men han oplyste, at han havde fundet ud af, at han var eftersøgt af de syriske myndigheder. Klageren frygter på den baggrund, at hun vil risikere forfølgelse som følge af hendes stedfars politiske aktiviteter. Klageren har desuden henvist til, at hun er udrejst illegalt, og at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil blive identificeret som tilhørende en familie, der er imod regimet. Endelig har klageren henvist til, at hendes brødre har unddraget sig militærtjeneste og er flygtet fra Syrien. Det lægges til grund, at forholdene i Aleppo fortsat er af en sådan karakter, at kriterierne i udlændingelovens § 7, stk. 3, er opfyldt. Allerede som konsekvens af den afgørelse, der samtidig er truffet i klagerens stedfars sag, finder Flygtningenævnet, at klageren, hvis asylmotiv i det væsentlige er afledt af stedfarens asylmotiv, ikke har sandsynliggjort, at hun har behov for beskyttelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Den omstændighed, at ansøgeren i sin tid er udrejst illegalt af Syrien, kan efter de foreliggende baggrundsoplysninger om de syriske myndigheders generelle reaktion herpå, ikke føre til, at klageren skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Heller ikke de forhold, at klageren tilhører en familie, der tidligere har været imod regimet, og at klagerens brødre har unddraget sig militærtjeneste og derfor er flygtet fra Syrien, har en sådan konkret betydning i forhold til klageren, at hun på dette grundlag har sandsynliggjort et behov for beskyttelse efter de nævnte bestemmelser, herunder som følge af en risiko for kønsrelateret forfølgelse. Nævnet har navnlig lagt vægt på, at der ikke er grundlag for at antage, at klageren eller dennes brødre kan anses for særligt profilerede, herunder i lyset af at nævnet ikke kan lægge forklaringen om stedfaderens udøvede politiske aktiviteter til grund. Endelig er der lagt vægt på, at klageren ikke har oplevet konkrete problemer i anledning af hendes nu afdøde biologiske fars konflikt med de syriske myndigheder, der endvidere ligger mange år tilbage i tiden. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2019/53/CABV
