Nævnet stadfæstede i december 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk araber og sunni muslim af trosretning fra Aleppo, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Klageren har imidlertid oplyst, at han har hjulpet en politisk aktiv gruppe i Syrien, idet han har hjulpet med at planlægge demonstrationer og ydet økonomisk bistand. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [sommeren] 2015, og at han [efteråret] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter forfølgelse eller overgreb som følge af, at han er efterstræbt af de syriske myndigheder. Klageren har oprindeligt henvist til, at han to gange blev opsøgt og opkrævet et beløb af de syriske myndigheder, mens han boede i Aleppo. Klageren flyttede herefter til [by], hvor han fik besked om, at der var udstedt en efterlysning på ham. Klageren flygtede efterfølgende fra [by] og ud af Syrien, idet han frygtede, at den frie syriske hær ville opkræve penge af ham. Dansk Flygtningehjælp har på vegne af klageren [sommeren] 2018 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Dansk Flygtningehjælp har i den forbindelse henvist til, at klageren har ydet støtte til aktivister, hvilken han ikke turde oplyse i forbindelse med den oprindelige behandling af sagen. Klageren har herefter henvist til, at han i 2013 begyndte at hjælpe en gruppe politiske aktive, som arrangerede demonstrationer i og omkring [by]. Klageren blev spurgt om at yde bistand til gruppen gennem en af sine medarbejdere, og idet klageren var imod de syriske myndigheder, valgte han at støtte gruppen. Klageren ydede økonomisk bistand til gruppen, og han hjalp med planlægningen af demonstrationer. Klageren valgte at udrejse af Syrien, fordi han vidste, der var risiko for, at de syriske myndigheder ville trænge ind i [by], og at der ville opstå væbnet konflikt, idet han ikke ønskede at bære våben eller tage del i en væbnet konflikt. I 2017 blev klageren gjort bekendt med, at personerne fra hans gruppe enten var blevet slået ihjel, fængslet eller forsvundet. Klageren har efterfølgende mod bestikkelse fået oplyst, at han er eftersøgt af de syriske myndigheder. Klageren frygter på den baggrund, at de syriske myndigheder vil være særligt opmærksomme på ham grundet hans illegale udrejse, og at myndighederne i den forbindelse vil opdage, at han er eftersøgt. Klageren oplyste ikke herom i forbindelse med Udlændingestyrelsens behandling af sagen i 2015, idet klageren frygtede, at det kunne få konsekvenser for gruppen. Det lægges til grund, at forholdene i Aleppo fortsat er af en sådan karakter, at kriterierne i udlændingelovens § 7, stk. 3, er opfyldt. Flygtningenævnet finder, at klagerens forklaring til støtte for det efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, påberåbte asylmotiv ikke kan lægges til grund. Nævnet har lagt vægt på, at de forhold, som klageren nu har påberåbt sig til støtte for asylmotivet i vidt omfang kunne have været oplyst på et langt tidligere tidspunkt i forbindelse med behandlingen af klagerens oprindelige sag fra 2015 om opholdstilladelse i Danmark. Oplysningerne om, at klageren i Syrien skulle have ydet økonomisk og planlægningsmæssig støtte til en gruppe, der nu er blevet afsløret, og at klageren derfor nu på dette grundlag er eftersøgt af myndighederne, fremstår således udbyggende på et helt centralt punkt, og nævnet finder, at klagerens begrundelse for ikke tidligere at have oplyst herom under henvisning til en frygt også for myndighederne i Danmark ikke er overbevisende. Nævnet skal i den forbindelse bemærke, at det følger af udlændingelovens § 40, stk. 1, at en udlænding skal meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til udlændingeloven bl.a. kan gives. Det fremgår desuden af referatet af klagerens oplysnings- og motivsamtale, at han i forbindelse med samtalen blev vejledt om denne bestemmelse. Hertil kommer, at klagerens forklaring om begrundelsen for at tilslutte sig den unavngivne gruppe, der angiveligt var uafhængig af andre grupperinger og alene bestod af seks personer, fremstår overfladisk. Ved vurderingen af sagen er det også indgået, at klageren under oplysnings- og motivsamtalen rent faktisk oplyste, at han var eftersøgt af de syriske myndigheder, men at han på daværende tidspunkt påberåbte sig et helt andet grundlag for denne eftersøgning, der således efter det oplyste skyldtes, at han ikke havde betalt nogle penge, som en afdeling i det syriske luftvåbens efterretningstjeneste havde afkrævet klageren. Under disse omstændigheder og uanset at den beskikkede advokats henvisning i sit indlæg til udlændingelovens § 31, flygtningekonventionens artikel 33 og UNHCR, ”Beyond Proof – Credability Assessment in EU Asylum Systems”, maj 2013, pkt. 2.3. om ”fear and lack of trust”, har klageren herefter ikke sandsynliggjort, at han har behov for beskyttelse mod forfølgelse som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1, eller mod overgreb som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 2. Den omstændighed, at klageren i sin tid er udrejst illegalt af Syrien, kan efter de foreliggende baggrundsoplysninger om de syriske myndigheders generelle reaktion herpå, ikke føre til, at klageren skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Heller ikke de forhold, at klageren tilhører en familie, der tidligere har været imod regimet, at han har opholdt sig i et tidligere oprørskontrolleret område, og at ansøgerens sønner har unddraget sig militærtjeneste og derfor er flygtet fra Syrien, har en sådan konkret betydning i forhold til klageren, at han på dette grundlag har sandsynliggjort et behov for beskyttelse efter de nævnte bestemmelser. For så vidt angår disse forhold har nævnet navnlig lagt vægt på, at der ikke er grundlag for at antage, at klageren eller dennes sønner kan anses for særligt profilerede, herunder i lyset af at nævnet ikke kan lægge klagerens forklaring om de udøvede politiske aktiviteter til grund. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2019/52/CABV
