Nævnet stadfæstede i december 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Vestbredden. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra [en landsby] i Nablus, Vestbredden. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Fatah og andre islamiske grupper i området, idet han har skrevet en bog, som er kritisk overfor Islam. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i [vinteren 2013/2014] udgav en kritisk bog om Islam. Ansøgerens pseudonym fremgår af bogens forside, og ansøgerens eget navn er også nævnt inde i bogen. Bogen blev udgivet i 1000 eksemplarer af et forlag i Jordan. Ansøgeren har videre oplyst, at han som følge af udgivelsen fik konflikter med landsbyens folk som blandt andet beskyldte ham for at være årsagen til hans fars død, samt at ansøgeren var vantro og konvertit. Ansøgeren fik også problemer med sin familie, som bad ansøgeren om at trække sin bog tilbage. Ansøgeren blev bortført omkring to måneder efter, at hans far døde i [sommeren] 2014. Ansøgeren var bortført i omkring en time, hvor han blev udsat for vold og fik at vide, at han skulle trække sin bog tilbage samt bevise, at han ikke var spion for Israel. Ansøgeren formoder, at personerne var fra Hamas eller Fatah. Ansøgeren har endelig oplyst, at han i 2003 overhørte en samtale, hvor hans venner planlagde at berøve en mand, i hvilken forbindelse mandens ægtefælle efterfølgende blev slået ihjel. I 2006 lagde ansøgerens ven [I] pres på ansøgeren om ikke at vidne i sagen. Flygtningenævnet kan henholde sig til nævnets tidligere afgørelse af [sommeren] 2018 om stadfæstelse af Udlændingestyrelsens afgørelse af [foråret] 2017, hvorefter der blev meddelt ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Der henvises til de grunde, der er anført til støtte for nævnets tidligere afgørelse. Flygtningenævnet bemærker hertil, at ansøgeren under en samtale [af foråret] 2019 med Udlændingestyrelsen, der blev afholdt, efter at sagen var blevet genoptaget og hjemvist til fornyet behandling, har forklaret, at der ikke er nye oplysninger vedrørende ansøgerens oprindelige asylmotiv bortset fra oplysninger om, at ansøgerens familie vil kræve, at ansøgeren bliver skilt fra sin ægtefælle, da hans ægtefælle var blevet gravid før ægteskabet. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgerens frygt for sin familie i denne henseende udgør et asylbegrundende forhold. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer bemærker herefter, at den Twitter-korrespondance og de Twitter skærmdumps, som ansøgeren nu har fremlagt for nævnet, ikke kan anses for at udgøre et reelt grundlag for ansøgerens frygt for sin sikkerhed og finder i øvrigt ikke på den baggrund anledning til at imødekomme påstanden om hjemvisning af sagen til fornyet behandling hos Udlændingestyrelsen. Ved vurderingen har flertallet lagt vægt på, at ansøgerens navn ikke fremgår af hans Twitter profil, der heller ikke indeholder et foto af ansøgeren, og det bemærkes, at trusler mod ansøgeren, der angiveligt er fremsat i [vinteren 2019/2020], først er fremkommet, efter at ansøgeren havde fået afslag på sin asylansøgning. Uanset at Fatah og Hamas har blokeret adgang for ansøgerens Twitter-profil, kan dette forhold ikke føre til en ændret vurdering. Ansøgeren har under samtalen [af foråret] 2019 med udlændingestyrelsen forklaret, at han er registreret ved UNRWA, og at han har gået i en UNRWA skole som barn. Ansøgerens familie har derudover modtaget sundhedsydelser og madrationer bestående af olie, ris, mel, linser og mælk til børn. Familien fik medicin, og hans forældre kunne tage til et UNRWA sundhedscenter med ret til behandling. Herefter lægger flertallet til grund, at ansøgeren har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand, idet det i øvrigt kan lægges til grund, at ansøgeren ikke har været tvunget til at forlade Vestbredden eller er afskåret fra at vende tilbage dertil. Der henvises i den forbindelse til, at ansøgerens asylmotiv er forkastet således at det ikke er sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Vestbredden vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. På denne baggrund og i overensstemmelse med Flygtningenævnets ændrede praksis vedrørende asylansøgere fra et UNRWA mandatområde, finder flertallet, at ansøgeren herefter er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt., idet der i øvrigt henvises til offentliggørelse 29. august 2018 af nævnets praksisændring på Flygtningenævnets hjemmeside. Flertallet lægger endvidere til grund, at ansøgeren legalt kan indrejse og tage ophold på Vestbredden, og at de generelle forhold for statsløse palæstinensere fra Vestbredden ikke i sig selv kan begrunde, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” stat/2019/10/mme
