Nævnet stadfæstede i december 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 1994. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, jf. § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Klageren blev meddelt opholdstilladelse i 1994 efter dagældende udlændingelovs § 8, jf. § 7, stk. 1, og klageren indrejste i Danmark samme år. Ved dom [i] 2017 afsagt af Københavns Byret blev klageren idømt fængsel i 4 år og 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 222, stk. 3, lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1 og knivlovens § 7, stk. 1. Klageren blev endvidere udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig efter udlændingelovens 32, stk. 2, nr. 5. Bestemmelsen om udvisning blev stadfæstet af Østre Landsret ved dom [i] 2018, hvor klagerens straf blev ændret til fængsel i 4 år. Klageren er etnisk somali fra Mogadishu, Somalia. Han bekender sig mest til jødedommen, men holder sin religion for sig selv og praktiserer ikke over for andre. Han kom til Danmark som barn med sine forældre, der udrejste på grund af krigen. Han har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter for sit liv. Han frygter al-Shabaab og lokalbefolkningen. Han har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han er ukendt i Somalia, og at han har mange tatoveringer. Klageren har ligeledes ingen familie og intet netværk i Somalia, ligesom han ikke taler sproget. Han har videre henvist til, at hans mors stamme er Yibir, der er kendt for at være jøder, hvortil kommer, at han er meget lys i huden og har en […] tatoveret på brystet. Klagerens advokat har principalt nedlagt påstand om hjemvisning som følge af, at Udlændingestyrelsen ikke i sin afgørelse har taget stilling særskilt til klagerens statsborgerskab og ikke har behandlet klagerens anbringende om, at han ikke af sagsbehandleren blev rådgivet om muligheden for at søge dansk statsborgerskab, da han blev myndig. For så vidt angår klagerens statsborgerskab bemærker Flygtningenævnet, at klageren efter sin forklaring er født i Mogadishu af somaliske forældre. Det er i forbindelse med ansøgerens opholdstilladelse i Danmark i 1994 på baggrund af oplysninger fra UNHCR lagt til grund, at klageren er somalisk statsborger. Nævnet lægger derfor til grund, at klageren er somalisk statsborger. For så vidt angår spørgsmålet om en eventuel sagsbehandlingsfejl i forbindelse med klagerens mulighed for at søge dansk statsborgerskab bemærker nævnet, at dette ikke kan føre til en hjemvisning. Flygtningenævnet finder ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren kom til Danmark som 2-årig og ikke har været tilbage i Somalia, siden han udrejste samme år, som han blev født, og at han ikke efter sin forklaring har aktuelle, individuelle konflikter i Somalia. Nævnet lægger endvidere vægt på, at klageren er opvokset i en somalisk familie og derigennem har et vist kendskab til somalisk kultur, ligesom han efter sin forklaring taler en blanding af somali og dansk med sin far, selvom hans somaliske ordforråd er begrænset. Det forhold, at klageren har tilegnet sig vestlig levestil, at han ikke har noget netværk i Somalia, og at han er tatoveret, kan ikke føre til, at klageren er således profileret, at han vil være i reel risiko for overgreb fra al-Shabaab eller lokalbefolkningen. Flygtningenævnet finder heller ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han risikerer forfølgelse som følge af sin manglende interesse for islam eller hans tilknytning til Yibir stammen, som er hans mors stamme. Nævnet bemærker, at klageren har forklaret, at han ikke har kendskab til eller praktiserer jødedommen. Efter en samlet vurdering af de foreliggende baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet, at de generelle forhold i Mogadishu, hvor ansøgeren og hans forældre havde adresse, før de udrejste, er således, at en udsendelse af klageren til Mogadishu ikke vil udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Sammenfattende finder Flygtningenævnet, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Somalia. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2019/262/ajev
