soma20191

Nævnet meddelte i januar 2020 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er somalisk statsborger fra [en by i] Hiraan, Somalia, sunni muslim og tilhører [en hovedklan, en underklan, en subklan, en subsubklan og en subsubsubklan]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i foråret] 2014, og at hun [i sommeren] 2014 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Den pågældende har i efteråret] 2019 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel, idet hun er efterstræbt af al-Shabaab. Klageren har videre henvist til, at hun frygter sin stedmor og hendes ægtefælle, idet ægtefællen har sagt, at han vil slå klageren ihjel. Klageren har endelig henvist til, at hun frygter, at hendes datter ved en tilbagevenden til Somalia vil blive tvangsomskåret. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hendes stedmor ikke tillod hende at have den kæreste, som hun havde. Klageren blev derfor enig med sin kæreste om, at de skulle stikke af og blive gift. Da klageren en dag sad i en park med sin kæreste, kidnappede al-Shabaab dem. De blev fængslet hvert sit sted, og klageren var fængslet i to uger. Efter de to uger tog al-Shabaab et billede af hende og fortalte hende, at hun ville blive slået ihjel, hvis hun ikke forlod landet. Derefter tog de klageren hjem til hendes stedmor. Hun fik i den forbindelse at vide, at hun ikke var velkommen i huset, hvorefter stedmoren og dennes ægtefælle smed klagerens tøj úd til hende. Klageren tog derefter hjem til [M], der hjalp klageren med sin udrejse. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet klagerens forklaring herom har fremstået påfaldende og delvis konstrueret. Flygtningenævnet kan i den forbindelse tilslutte sig Udlændingestyrelsens vurdering af, at det findes påfaldende, at klager blev løsladt af al-Shabaab uden betingelser efter at have været tilbageholdt i 14 dage. Det er endvidere påfaldende, at en kvinde, som klager ikke er opvokset hos, kunne og ville betale for klagers udrejse. Ved sagens afgørelse i øvrigt lægges det efter det fremkomne til grund, at klagers ægtefælle har opholdstilladelse i Italien og at klager ikke i øvrigt har nær familie i Somalia. Klager vil således ved en tilbagevenden til Somalia reelt set være enlig kvinde uden mulighed for at opnå beskyttelse hos et mandligt netværk. Klagerens 4-årige datter, [S], har ved Udlændingestyrelsens afgørelse af [sommeren] 2019 fået meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 under henvisning til hendes risiko for tvangsomskæring. Efter en samlet og konkret vurdering finder Flygtningenævnet, at klageren, som enlig somalisk kvinde uden særlige ressourcer, ved en tilbagevenden til Somalia ikke vil være i stand til at modsætte sig et ønske fra omgivelserne om omskæring af datteren. Klagerens datter er således ved Udlændingestyrelsens afgørelse af 28. august 2019 meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 (konventionsstatus). Under de foreliggende omstændigheder meddeles barnets mor ligeledes opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Der henvises i den forbindelse til UNHCR, Guidance Note on Refugee Claims relating to Female Genital Mutilation, maj 2009, pkt. 11, og UNHCR, Guidelines on International Protection No. 8: Child Asylum Claims under Articles 1(A)2 and 1(F) of the 1951 Convention and/or 1967 Protocol relating to the Status of Refugees, december 2009, pkt. 9. Klageren opfylder således betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” soma/2020/1/mme