Nævnet stadfæstede i januar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk russer og baptist fra Moskva, Rusland. Ansøgeren har været tilknyttet organisationen Anti-Corruption Foundation i perioden fra [sommeren] 2017 til [foråret] 2018. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Rusland frygter de russiske myndigheder, og at blive uretmæssigt tiltalt for at have overtrådt straffeloven, hvilket medfører 5 års fængsel. Derudover frygter ansøgeren at blive tvunget til at skulle lyve i retten og vidne mod andre aktivister, som er hans venner. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han i [sommeren] 2017 meldte sig ind i organisationen Anti-Corruption Foundation (på russisk kaldet FBK). Organisationen har til formål at offentliggøre korruption i regeringen. Som medlem hjalp ansøgeren med at organisere demonstrationer og trykke plakater. Derudover deltog ansøgeren selv i over 20 demonstrationer i perioden fra [sommeren] 2017 til [foråret] 2018. Ansøgerens ven blev fængslet i [vinteren] 2018 og løsladt nogle måneder, inden ansøgeren var til oplysnings- og motivsamtale. Vennen var en højtrangeret aktivist i organisationen. Yderligere to af ansøgerens venner, som også var aktivister i organisationen, blev fængslet i [foråret] 2018 og er fortsat fængslet. I [foråret] 2018 meldte ansøgeren sig ud af organisationen, idet han frygtede, at han også ville blive fængslet. Ansøgeren slettede herudover alle sine delinger og opslag på sociale medier vedrørende sine politiske holdninger. Fra [foråret] 2018 og frem til sin udrejse i [slutningen af] 2018 deltog ansøgeren ikke i nogen demonstrationer eller møder i organisationen. Han mødtes dog fortsat med sine politisk aktive venner. Ansøgeren har været tilbageholdt af politiet omkring seks gange på grund af demonstrationer. Tilbageholdelserne var både i 2017 og 2018. [I slutningen af] 2018 blev der rejst en straffesag for ekstremisme mod ansøgeren. Politiet opsøgte ansøgeren på hans bopæl [i slutningen af] 2018 omkring klokken 07 og tog ham med til politistationen. Ansøgeren ventede i mange timer på et kontor. Herefter blev han afhørt af en mand fra Center for bekæmpelse af ekstremister. Manden ville have ansøgeren til at tilstå, at han deltog i en ekstremistisk organisationen og var imod den russiske forfatning og regeringen. Ansøgeren blev lovet, at han kunne gå, såfremt han tilstod. Ansøgeren nægtede dog. Han blev udsat for tortur. Ansøgeren endte med at skrive under på de papirer, som politiet ville have ham til at underskrive. Politiet kiggede også ansøgerens telefon igennem. Ansøgeren fik at vide, at han ikke måtte forlade Moskva. Han blev løsladt omkring klokken 19. Ansøgeren havde fået en Nokia-telefon med sig, som han skulle bruge. Han blev ringet op to gange på Nokiaen og fik at vide, at han skulle møde hos efterforskningsstyrelsen igen [en dato i slutningen af] 2018. Ansøgeren var hjemme på sin egen bopæl igen [i slutningen af] 2018. Politiet havde frataget ansøgeren de dokumenter, som han havde forberedt til at søge politisk asyl. Ansøgeren tog hjem til sine forældres lejlighed i Moskva [en dato i slutningen af] 2018. Han udrejste af Moskva [en dato i slutningen af] 2018 via lufthavnen. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har forklaret, at han i [foråret] 2018 indstillede sine politiske aktiviteter for FBK og slettede alle delinger på de sociale medier. Ansøgeren blev, hver gang han blev anholdt – hvilket oftest skete i forbindelse med demonstrationer eller uddeling af flyveblade – løsladt efter nogle timer, og han er aldrig blevet straffet, herunder heller ikke med bøder, som følge af sine politiske aktiviteter. Efter ansøgerens forklaring har politiet senest opsøgt hans forældre i [slutningen af] 2018 for at lede efter ham. Ansøgeren har ikke oplysninger om den sag, han har forklaret er rejst mod ham, ligesom han ikke har forsøgt at indhente oplysninger om sagen gennem venner eller sine forældre, og ansøgeren har om sin tilbageholdelse [en dato i slutningen af] 2018 forklaret, at han skulle afgive forklaring til politiet og senere for retten om sine venners aktiviteter. Endelig udrejste ansøgeren legalt af Rusland på sit eget pas. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgerens konflikt med de russiske myndigheder ikke er af en sådan karakter eller intensitet, at den er omfattet af udlændingelovens § 7. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Rusland vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” rusl/2020/2/JAH
