rusl20201

Nævnet stadfæstede i januar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk yazidi og shams af religiøs overbevisning. Ansøgeren kommer fra Sibirien, Rusland, og har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Rusland frygter, at hendes familie eller slægtninge vil slå hende ihjel eller på anden måde skade hende. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hendes familie ikke vil acceptere hendes ægteskab med [X]. Parret lærte hinanden at kende i [efteråret] 2017, da ansøgeren fik fortalt om [X] og fik vist et billede af ham. Ansøgeren begyndte herefter at tale i telefon med [X]. Kort tid efter kom [X]s familie og friede til ansøgeren hos ansøgerens familie. Familierne blev herefter enige om, at parret skulle forloves. [X] var ikke selv til stede, da han befandt sig i Danmark. Ansøgerens familie var ikke glade for, at ansøgeren skulle giftes med [X], idet parret boede to forskellige steder, og afstanden var lang. Ansøgeren valgte dog alligevel at hun ville være sammen med ham og udrejste fra Rusland i [slutningen af] 2017. På tidspunktet for ansøgerens udrejse var der ikke en konflikt med familien, men denne opstod efterfølgende, da ansøgeren blev anholdt og fængslet for at opholde sig ulovligt i Danmark, da hendes visum var udløbet. Hun risikerede herefter at blive udsendt til Rusland. Under sin fængsling ringede ansøgeren til sin familie, som sagde til hende, at hun ikke skulle komme tilbage, da hun ellers ville blive udstødt og slået ihjel. Ansøgeren talte med sin familie tre gange, og alle tre gange truede de hende. Ansøgeren talte også en enkelt gang med sin familie efter sin løsladelse, hvor de også truede hende. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Ansøgerens familie var efter ansøgerens forklaring enige i hendes forlovelse, og familien var bekendt med, at ansøgerens forlovede boede i Danmark, at ansøgeren, da hun udrejste af Rusland, alene havde et visum med en gyldighed på 15 dage og ikke havde opholdstilladelse i Danmark. Såvel ansøgeren som ansøgerens familie må som konsekvens heraf have haft en forventning om, at ansøgeren enten skulle returnere til Rusland efter udløbet af visumperioden, eller at hun herefter opholdt sig ulovligt i Danmark. Det er på den baggrund usandsynligt, at ansøgerens familie vil slå hende ihjel eller i øvrigt skade hende, hvis hun vender tilbage til Rusland, Hertil kommer, at ansøgeren til politirapport [en dato i] 2018 har forklaret, at hun gerne vil hjem hurtigst muligt, og at der ikke er problemer med at vende tilbage. Det forhold, at ansøgeren efter sin egen forklaring ikke har noget sted at opholde sig eller ikke kan forsørge sig selv i Rusland, er ikke forhold af asylbegrundende karakter. Ej heller det forhold, at ansøgeren er yazidi, kan begrunde asyl, allerede fordi ansøgeren har forklaret, at hun ikke har oplevet problemer som følge af sin religion. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Rusland vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” rusl/2020/1/JAH