Nævnet omgjorde i december 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse (K-status) til en mandlig angiveligt statsløs (bidoon) fra Kuwait. Indrejst i 2012. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er efter det oplyste etnisk araber, shiamuslim af religiøs overbevisning og statsløs (bidoon) fra [by], Kuwait. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men han har deltaget i politiske demonstrationer. Klageren har i den oprindelige asylsag henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive fængslet på livstid eller slået ihjel af myndighederne, idet han [i starten af] 2011 deltog i en ulovlig demonstration for bidooners rettigheder, ligesom han efterfølgende deltog i mange andre demonstrationer. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2013 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Udlændingestyrelsen nægtede [i sommeren] 2019 at forlænge klagerens opholdstilladelse, idet Udlændingestyrelsen fandt, at klageren havde opnået opholdstilladelsen ved svig, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet kan ligesom Udlændingestyrelsen lægge til grund, at klageren har opnået sin opholdstilladelse ved svig. Nævnet finder således, at klageren ikke har sandsynliggjort sin identitet og sit asylmotiv, og at han bevidst har afgivet urigtige oplysninger herom, der har dannet grundlag for opholdstilladelsen. Betingelserne for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, er isoleret set herefter opfyldt med henvisning til udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt. Ved vurderingen har Flygtningenævnet lagt helt afgørende vægt på, at nævnet ved en afgørelse af [efteråret] 2017 har lagt til grund, at klagerens bror, hvis sag blev behandlet under navnet [A], født [i efteråret] 1988, ikke havde sandsynliggjort, at han er statsløs bidoon fra Kuwait. Det blev ved afgørelsen i stedet konstateret, at broren er statsborger i Irak, og at han rettelig hedder [B], født [i starten af] 1989. For så vidt angår brorens identitet henvistes til en kopi af et irakisk pas udstedt til broren. Flygtningenævnet har herved henset til, at klageren under behandlingen af sin sag har bekræftet, at han er bror til ansøgeren, der er omfattet af Flygtningenævnets afgørelse af [efteråret] 2017. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at klageren har forklaret divergerende om centrale forhold vedrørende asylmotivet, og at divergenserne ikke kan anses for at være fremkommet med henvisning til den tid, der er forløbet fra klagerens forklaringer, forinden opholdstilladelsen blev meddelt, og forklaringerne under behandlingen af sagen vedrørende Udlændingestyrelsens nægtelse af at forlænge opholdstilladelsen og klagerens forklaring for nævnet. Der henvises herved til, at klageren under samtalen med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2012 og [i foråret] 2013 har forklaret, at han flygtede fra Kuwait, fordi han havde deltaget i flere demonstrationer efter demonstrationen [i starten af] 2011, og at det drejede sig om fire til fem demonstrationer. Under samtalen med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2018 har klageren derimod forklaret, at han efter [starten af] 2011 ikke deltog i flere demonstrationer, men alene i møder. Forklaringen herom er gentaget under samtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2018. Klageren har endvidere forklaret divergerende om, hvor han skjulte sig kort forinden sin udrejse. [I foråret] 2013 har han til Udlændingestyrelsen forklaret, at han skjulte sig hos sin moster og morbror, mens han under senere samtaler [i sommeren] 2018 og [i efteråret] 2018 har forklaret, at han skjulte sig hos sin moster og sin fars ven. Han har i øvrigt under samtalerne i 2018 forklaret udbyggende om asylmotivet, idet han har forklaret, at han har haft et forhold til en officers pige, og at officeren truede med at skade ham, hvis han fortsatte forholdet. Nævnet henviser i øvrigt til, at klageren over for nævnet har forklaret, at han ikke besøgte sin familie, mens han skjulte sig, idet familien i perioden besøgte klageren. Klageren har derimod under samtalen [i efteråret] 2018 med Udlændingestyrelsen forklaret, at han besøgte sin mor på deres bopæl, mens han skjulte sig. Forældrene var ikke hjemme. Han nåede at være på bopælen i omkring fem minutter, før politiet kom, hvorefter det lykkedes ham at flygte. Ved vurderingen af, om en nægtelse af at forlænge opholdstilladelsen må antages at virke særligt belastende for klageren, skal det indgå, at opholdstilladelsen er opnået ved svig, hvorfor hensynene i udlændingelovens § 26, stk. 1, ikke kan tillægges samme vægt som ved en inddragelse af en opholdstilladelse for eksempel efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Klageren har haft lovligt ophold i Danmark siden [foråret] 2013. Han har bestået modultest i dansk. Han har været i et behandlingsforløb for PTSD ved Afdeling for Traume og Torturoverlevere ved Psykiatrien, Region Syddanmark, og forløbene er afsluttede henholdsvis i foråret og efteråret 2017. I [foråret] 2019 er klageren af sin egen læge blevet henvist til en psykiater med oplysning om, at han har PTSD og virker svært deprimeret. Klageren er gift med en dansk statsborger, og de bor sammen med deres tre mindreårige børn på henholdsvis 3 år, 5 år og 6 år samt ægtefællens særbarn på 7 år. Børnene er født i Danmark og er danske statsborgere. De har siden fødslen opholdt sig i Danmark. Det bemærkes, at klagerens ægtefælle ikke kan antages at have deltaget i eller have været bekendt med klagerens svig. Flygtningenævnets flertal finder herefter på baggrund af de foreliggende oplysninger om klagerens familiemæssige forhold og tilknytning til Danmark, at det – uagtet at klagerens opholdstilladelse blev opnået ved svig – må antages at virke særligt belastende for klageren at nægte at forlænge hans opholdstilladelse. I den forbindelse er Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, om beskyttelsen af familielivet, indgået i nævnets vurdering. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [sommeren] 2019, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Kuwa/2019/21 CERA
