Nævnet stadfæstede i december 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Jordan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra […] Jordan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansø-geren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Jordan frygter at blive fængs-let af myndighederne, fordi han har forladt landet uden en udrejsetilladelse. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han fra 1997 til 2008 arbejdede hos de jordanske myndighe-der, hvor han var involveret i udvekslingen af følsomme oplysninger mellem sikkerhedspolitiet og efterretningstjenesten. Idet ansøgeren blev sikkerhedsgodkendt, underskrev han et dokument, hvoraf fremgik, at han ikke længere kunne udrejse af Jordan uden tilladelse fra efterretningstje-nesten. Ansøgeren har forklaret, at han [i foråret] 2016 rejste ud af Jordan fra lufthavnen i Am-man på sit eget pas med gyldigt visum til Danmark i forbindelse med en familiesammenføring. Ansøgeren rejste via Egypten og ankom til Danmark [i foråret] 2016, hvor han har opholdt sig lige siden. Ansøgeren har videre forklaret, at grunden til, at han kunne udrejse uden en tilladelse var, at en bekendt ved navn [A], som arbejdede i lufthavnen, sørgede for at stemple ansøgerens pas. Herudover har ansøgeren forklaret, at hans pas udløb [i foråret] 2019, og at hans bror [B] i Jordan har fået udstedt et nyt pas til ansøgeren, som er blevet sendt til Danmark. I den forbindel-se fik [B] oplysninger om, at ansøgeren var eftersøgt i Jordan. Ansøgeren har fået dette bekræftet af sine tidligere kollegaer i sikkerhedspolitiet, som har adgang til disse oplysninger i myndighe-dernes systemer. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet væsentlige dele af ansøgerens forklaring fremstår utroværdig og konstrueret til lejlig-heden. Ansøgerens forklaring om, at han er eftersøgt af de jordanske myndigheder som følge af ulovlig udrejse, forekommer ikke troværdig og kan ikke lægges til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, at han havde fået tilladelse til at foretage turistrejser til Libanon og Egypten samt rejse til Saudi Arabien, ikke hænger sammen med, at ansøgerens for-klaring om, at han havde udrejseforbud på grund af hans særlige viden i forbindelse med hans ansættelsesforhold i politiet. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren i forbin-delse med sin rejse til Danmark er udrejst legalt på sit eget pas fra lufthavnen i Amman uden at opleve problemer med de jordanske myndigheder, uagtet at han angiveligt var efterlyst af de jordanske myndigheder. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgerens oplysnin-ger om, at han i lufthavnen fik hjælp fra en bekendt til at udrejse ikke forekommer overbevisen-de. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren i 2019 har fået udstedt nyt pas af de jordanske myndigheder, uagtet at han angiveligt havde et udrejseforbud, og angiveligt var efter-lyst af de jordanske myndigheder. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at det ikke fremstår overbevisende, at ansøgeren først søgte asyl i Danmark, efter at hans opholdstilladelse i Danmark bortfaldt i forbindelse med en skilsmisse, og over 3 år efter indrejsen. Det af ansøgeren fremlagte skærmprint kan ikke føre til en anden vurdering, da det ikke kan tillægges bevismæssig vægt. Det af advokaten anførte, kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Jordan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Jord/2019/8/thv
