Nævnet stadfæstede i december 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Jordan. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er jordansk statsborger, etnisk araber og sunni muslim fra [en by i] Jordan. Ansøgeren har oplyst, at han har været tilknyttet gruppen ”The Jordanian Opposition Coalition”. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Jordan frygter at blive fængslet og udsat for tortur af de jordanske myndigheder. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i 2011 eller 2012 deltog i to til tre demonstrationer mod de jordanske myndigheder. Omkring halvanden til to måneder efter demonstrationerne henvendte en person fra sikkerhedstjenesten sig til ansøgeren tre gange. Han bad i den forbindelse om at se ansøgerens ID-kort. I 2011 blev ansøgeren og hans venner, […], tilknyttet gruppen The Jordanian Opposition Coalition. Det var ansøgerens herboende svoger, [F], der rekrutterede ham til gruppen. [F] er [Z]s bror og [M]s rådgiver. Ansøgerens opgave bestod i at indsamle oplysninger om korruption og situationen i Jordan. Disse oplysninger skulle mundtligt videregives til [F], når han var i Jordan. [I sommeren] 2018 indrejste ansøgeren i Danmark på et visum for at besøge sin søster, som er gift med [F]. [sommeren eller efteråret] 2018 rejste [F] til Nairobi, Kenya, hvor han blev tilbageholdt af den israelske sikkerhedstjeneste i ti dage. [F] har fortalt, at han til Mossad oplyste om ansøgerens og hans tre venners tilknytning til oppositionsgruppen. [I efteråret] 2018 blev de tre venner anholdt af den jordanske sikkerhedstjeneste. Endvidere blev [Z]s nevø, [I], anholdt i syv dage. Han blev spurgt om ansøgeren. Efterfølgende er ansøgerens og hans søskendes bopæle i Jordan blevet ransaget. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet ikke lægge forklaringen til grund. Der henvises til, at ansøgeren på væsentlige punkter har forklaret divergerende og udbyggende, og at forklaringen herefter fremstår konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet lægger således vægt på, at ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen [af vinteren 2018/2019] har forklaret, at han i 2013 blev medlem af oppositionsgruppen ”The Jordanian Opposition Coalition”, idet han dog ikke kan huske dato eller måned. Under asylsamtalen [af sommeren] 2019 har ansøgeren oplyst, at han tror, at han blev rekrutteret til gruppen i 2011, og at han begyndte at indsamle oplysninger til gruppen fra 2011. Af et fremlagt brev af [foråret] 2019, der angiveligt er udarbejdet af lederen af oppositionsgruppen, Mudar Zahran, og stilet til den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen, fremgår det imidlertid, at ansøgeren mellem 2012 og 2018 har været en central kilde for efterretninger til gruppen. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren først under asylsamtalen har forklaret udbyggende om en ransagning, der er foretaget mod ansøgerens og hans søskendes bopæl. Han har videre oplyst, at ransagningen fandt sted, forinden han deltog i den forudgående oplysnings- og motivsamtale, men at han ikke forklarede herom under denne samtale, da han ikke var blevet spurgt om forholdet. Overfor nævnet har ansøgeren mere uddybende forklaret, at han ikke vidste, at ransagningen havde fundet sted, da han var til oplysnings- og motivsamtalen. Nævnet henviser i øvrigt til, at ansøgeren overfor nævnet har forklaret, at han ikke har set sin svoger [F] i perioden fra 1999 til 2012. Under asylsamtalen har ansøgeren imidlertid forklaret, at han har talt med [F] under [F]s besøg i Jordan omkring 2010, og at [F] har fortalt ansøgeren, at han arbejdede for oppositionen, da [F] var hjemme hos ansøgeren i 2011. Nævnet lægger i øvrigt vægt på, at ansøgeren under samtalerne med Udlændingestyrelsen har forklaret, at han indsamlede oplysninger for oppositionsgruppen, mens han udbyggende overfor nævnet har forklaret, at han også havde til opgave at hverve personer til gruppen. Hvervningen foregik blandt andet ved samtaler på caféer. Nævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgerens forklaring om, at han på caféer har forsøgt at hverve officerer fra den jordanske efterretningstjeneste, fremstår usandsynlig. Flygtningenævnet tillægger det endvidere betydning, at ansøgeren først i [vinteren 2018/2019] har søgt om asyl, selvom han har forklaret, at han allerede i [efteråret] 2018 fik at vide, at han kunne komme i fængsel, såfremt han vendte tilbage til Jordan. Flygtningenævnet finder derefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Jordan [vil] være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Jord/2019/7/mme
