Nævnet meddelte i januar 2020 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk perser og shiamuslim af trosretning fra Teheran, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive anholdt og fængslet af de iranske myndigheder. Ansøgeren har som støtte for sit asylmotiv oplyst, at han arbejdede som projektingeniør i Chabahar. [En nærmere angiven dato i efteråret] 2015 blev ansøgeren, lederen af projektet [A], en anden projektmedarbejder samt borgermesteren i området anholdt. Ansøgeren blev anklaget for misbrug af penge, jordbesættelse og bestikkelse. Ansøgeren var tilbageholdt og fængslet indtil omkring [en nærmere angiven dato i vinteren] 2016. Under fængslingen blev ansøgeren udsat for tortur. De iranske myndigheder ville have ansøgeren til at underskrive erklæringer med udtalelser, der skulle fælde [A]. [En nærmere angiven dato i vinteren] 2015 blev ansøgeren løsladt mod kaution fra svigerfamilien. [En nærmere angiven dato i foråret] 2016 blev kautionen frigivet, og ansøgeren anså sig for frifundet. Efterfølgende tog han til Zahedan for at hente sine personlige effekter hos Sepah. I den forbindelse blev han afhørt i fire timer og fik at vide, at Sepah muligvis brug for ham igen. Afhøringen vedrørte [A], og ansøgeren fik det indtryk, at Sepah ville have ham til at vidne falsk mod denne. [En nærmere angiven dato i efteråret] 2016 udrejste ansøgeren illegalt af Iran til Irak i forbindelse med pilgrims højtid. Han kunne ikke udrejse legalt, da han havde fået udrejseforbud. Ansøgeren har fået Green Card til Danmark. Ansøgeren indrejste derfor i Danmark [en nærmere angiven dato i efteråret] 2016. [En nærmere angiven dato i efteråret] 2017 indrejste ansøgerens ægtefælle, [B], i Danmark. I [vinteren] 2018 rejste ansøgerens ægtefælle tilbage til Iran for at forhøre sig om ansøgerens sag. Ægtefællen fandt ud af, at ansøgerens sag fortsat var verserende i Iran, og at han fortsat har udrejseforbud. Flygtningenævnets flertal kan trods en række mindre væsentlige tidsmæssige divergenser lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnets flertal har således lagt til grund, at ansøgeren i forbindelse med et byggeprojekt i Chabahar blev opsøgt og chikaneret af Sepah, der ønskede at blive en del af projektet. De truede med, at de til enhver tid kunne anholde ham. Flertallet lægger endvidere til grund, at ansøgeren [en nærmere angiven dato i efteråret] 2015 blev anholdt på sit hotelværelse af Sepah og efterfølgende var fængslet hos Sepah i omkring halvanden måned, samt at han under fængslingen blev undergivet tortur i form af blandt andet elektriske stød. Flertallet lægger endvidere til grund, at [A], en anden projektmedarbejder samt borgmesteren ligeledes var fængslet. Flertallet lægger yderligere til grund, at ansøgeren blev løsladt mod kaution formentlig [en nærmere angiven dato i vinteren] 2015, og at han mundtligt fik forbud mod at udrejse af Iran. Flertallet lægger også til grund, at det skøde, der var lagt til sikkerhed, blev frigjort i maj 2016, men at ansøgeren efterfølgende flere gange blev ringet op af Sepah, og at han i forbindelse med, at han skulle hente personlige effekter, som han ikke havde fået udleveret efter fængslingen, blev afhørt af Sepah, navnlig vedrørende [A], hvis sag fortsat ikke er afgjort. Flertallet lægger til grund, at Sepah, der gjorde det klart, at de måske kunne få brug for ham igen, ønskede, at han i givet fald skulle afgive falsk forklaring mod [A]. Ansøgeren ønsker ikke, at afgive falsk forklaring. Herudover lægger flertallet til grund, at ansøgeren ikke har turdet søge fornyelse af sit pas, da han uformelt har fået oplyst, at ambassaden ved en ansøgning om fornyelse, vil forelægge sagen for de iranske justitsmyndigheder, hvorved de iranske myndigheder ville blive bekendt med hans ophold i Danmark. Flertallet finder på baggrund heraf, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran risikerer at blive fængslet, dels på grund af, at han er udrejst i strid med et udrejseforbud, dels på grund af hans modsætningsforhold til Sepah, der allerede har holdt ham fængslet i en længere periode og udsat ham for tortur. Samtidig har flertallet lagt vægt på, at ansøgerens svigerfamilie er politisk profileret og må antages at være i et modsætningsforhold til Sepah, idet svigerfaren tidligere har været politisk rådgiver for den tidligere iranske præsident Khatamis indenrigsminister og således tilhører den reformvenlige fløj i Iran. Flertallet finder derfor, at ansøgeren som følge af sit modsætningsforhold til Sepah har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” iran/2020/9/sme
