Nævnet stadfæstede i januar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk perser/tyrker fra Shiraz, Iran. Ansøgeren var modstander af regeringen og har i den forbindelse holdt flere taler. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til at han frygter at blive henrettet af myndighederne, fordi han er imod regeringen. Ansøgeren frygter videre at blive slået ihjel af [A], fordi han har fortalt om hans forbrydelser. Videre frygter ansøgeren at blive straffet, fordi han er straffet for menneskesmugling i Danmark. Endvidere frygter ansøgeren at blive fængslet, fordi han har gæld til lånehajer. Endelig frygter ansøgeren at der ikke er nogen til at tage sig af ham og at han er syg. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han har haft politiske aktiviteter i Iran i perioden 1997 til omkring 2007. Ansøgeren har i den forbindelse været fængslet tre gange og afhørt flere gange. Ansøgeren har videre oplyst, at han har en konflikt med [A] i Iran, som vil slå ansøgeren ihjel, fordi han har afsløret [A’s] forbrydelser over for sin valgkreds. Ansøgeren har videre oplyst, at han var reformator under parlamentsvalget i Iran og derfor venner med en tidligere statsminister og parlamentschef, hvorfor det iranske regime efterstræber ham. Ansøgeren har videre henvist til konflikter med lånehajer om penge samt private personer om menneskesmugling og et møbel. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Selvom det lægges til grund, at ansøgeren tidligere har haft problemer med de iranske myndigheder, kan det ikke lægges til grund, at ansøgeren skulle have været i et asylbegrundende modsætningsforhold til de iranske myndigheder ved sin udrejse i 2008. Nævnet har herved lagt til grund, at ansøgeren ikke havde nogen konflikter med myndighederne de sidste 7-8 år i Iran, før sin udrejse til Danmark i 2008, at ansøgeren flere gange legalt på eget pas og problemfrit er rejst til Iran i perioden 2008-2013, at ansøgeren i september 2011 fik udstedt iransk nationalitetspas i Iran, og at ansøgeren først søgte asyl i Danmark i 2017. Nævnet bemærker, at ansøgerens forklaring for nævnet om, at han også umiddelbart forud for sin udrejse i 2008 var fængslet ikke kan lægges til grund, særligt henset til at ansøgeren ikke tidligere har forklaret herom. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren i 2004 ikke fik lov til at stille op til valg, da det ikke har haft yderligere konsekvenser. Som nævnt må det lægges til grund, at ansøgeren opholdt sig i Iran fra 2004-2008 uden at have konflikter med de iranske myndigheder. Ansøgeren har heller ikke sandsynliggjort, at ansøgeren efter sin indrejse i Danmark er kommet i et asylbegrundende modsætningsforhold til myndighederne. Blandt andet henset til de foreliggende baggrundsoplysninger kan det desuden ikke lægges til grund, at ansøgeren risikerer at blive strafferetligt forfulgt i Iran som følge af, at ansøgeren ved en dansk domstol er dømt for menneskesmugling til Danmark. Flygtningenævnet kan således heller ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt med [B] til grund, herunder at [B] skulle have anlagt sag mod ansøgeren i Iran. Ansøgeren har ikke modtaget trusler, og det beror udelukkende på ansøgerens formodning, at [B] har anlagt sag. Ansøgeren har heller ikke sandsynliggjort, at han har asylbegrundende konflikter med andre privatpersoner i Iran. Det forhold, at ansøgeren angiver at have interesse for kristendommen giver ikke grundlag for asyl. Ansøgeren har forklaret, at han har haft interesse for kristendommen siden barndommen, og det har ikke givet anledning til konflikter i Iran, eventuelt bortset fra at han ikke kunne stille op til valg. Ansøgeren er ikke konverteret, og ansøgeren har ikke en bibel, han beder ikke, og han har kun ganske få gange været i kirke. Dertil kommer, at ansøgeren ikke har demonstreret noget kendskab til kristendommen, bl.a. har ansøgeren ikke kunnet beskrive nogen kristne højtider. Ved vurderingen af ansøgerens forklaring, der generelt fremstår meget usammenhængende og diffus, har Flygtningenævnet taget hensyn til ansøgerens helbredstilstand. Endelig kan ansøgerens helbredstilstand ikke i sig selv føre til asyl, da der ikke er grundlag for at antage, at ansøgeren vil blive udsat for asylrelevant forfølgelse ved en tilbagevenden til Iran som følge af sin helbredstilstand. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse eller for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for at meddele opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, er derfor ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2020/3/CHA
