iran202014

Nævnet stadfæstede i januar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk perser og er født muslim, men har oplyst, at hun ikke længere er troende. Ansøgeren kommer fra Isfahan, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af sin far og farbrødre, idet hun har krænket familiens ære. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv oplyst, at hun frygter at blive straffet af de iranske myndighedet som følge af hendes konversion til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes far altid har været voldelig og kontrollerende. Da ansøgeren var seks år gammel, blev hendes forældre skilt, hvorefter moren flyttede til Danmark. Moren har efterfølgende besøgt ansøgeren cirka en gang årligt. Den sidst gang moren besøgte ansøgeren i Iran fjernede hun ansøgerens ansigtshår, hvilket resulterede i, at ansøgeren blev udsat for vold af sin far. Noget tid efter deltog ansøgeren i sin venindes fødselsdag i mod sin fars vilje, hvilket endnu engang resulterede i, at ansøgeren blev udsat for vold af sin far. Ansøgeren blev herefter indlagt på et psykiatrisk behandlingssted. [vinteren] 2018 tog ansøgeren og hendes veninde til en nærliggende park, hvor de mødtes med ansøgerens to veninder og to drenge. Ansøgerens far dukkede op i parken, hvorefter han igen udsatte ansøgeren for vold. Ansøgerens farbrors kone, [A], overtalte herefter ansøgerens far til, at ansøgeren måtte overnatte hos hende. Herefter kontaktede ansøgeren [A] søster, [B], som hentede ansøgeren og holdt hende skjult i cirka en til tre uger, indtil ansøgerens far opdagede, hvor ansøgeren befandt sig. [B] vidste, at ansøgerens far havde en affære med [A]. [B] brugte oplysningen til at afpresse faren til at give ansøgeren lov til at rejse til Danmark for at besøge sin herboende mor. Faren gik med til, at ansøgeren rejste til Danmark, forudsat at ansøgeren lod sig gifte, når hun vendte tilbage til Iran. Ansøgeren indrejste herefter i Danmark [sommeren] 2018. Fire til fem dage efter ansøgerens ankomst til Danmark lagde hun billeder af sig selv iført bikini og billeder fra en sammenkomst i en kirke på sin Instagram-profil. Dette resulterede i, at ansøgeren modtog dødstrusler fra sin far og farens familiemedlemmer. Ansøgeren blev døbt den [sommeren] 2019 i Ribe Domkirke. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har om sin familiebaggrund forklaret, at hendes fars familie lever som en klan, hvor mændene skal have overblik over alt og skal vide alt. Ligeledes at alle beslutninger træffes af ansøgerens far og de mandlige medlemmer af familien. Der henvises til referat af oplysnings- og motivsamtale [vinteren] 2018, side 6-7. Ansøgeren har forklaret om et stærkt modsætningsforhold til sin far og dennes mandelige familiemedlemmer. Hun har herunder forklaret, at hun er blevet udsat for vold gentagne gange, herunder også grov vold med slag fra en iPad. Endvidere har familien efter det forklarede ladet hende indlægge på en psykiatrisk afdeling. Herudover stillede familien en række muligt religiøst betingede krav til ansøgeren vedrørende hendes hårvækst og påklædning. Ansøgeren har endvidere forklaret, at hun gentagne gange havde udfordret farens autoritet, blandt andet ved at deltage i en fødselsdagsfest som hun ikke havde fået lov at deltage i, og ved at tage alene til den nærliggende storby Isfahan i stedet for at gå i skole. Endelig har ansøgeren forklaret, at faren sandsynligvis havde planer om, at hun skulle giftes med en mandlig slægtning. På den ovenfor anførte baggrund forekommer det helt usandsynligt, at faren skulle tillade ansøgeren at udrejse af Iran alene til et vestligt land, hvor hendes mor har tidsubegrænset ophold. Flygtningenævnet finder endvidere ansøgerens forklaring om, at farens tilladelse skyldtes en form for afpresning arrangeret i fællesskab af ansøgeren og et andet kvindeligt familiemedlem konstrueret og usandsynlig. De oplyste omstændigheder vedrørende udstedelse af ansøgerens pas, der efter det forklarede fandt sted uden ansøgerens fremmøde eller medvirken, forekommer tillige usandsynlig. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgerens forklaring om hendes oprindelige asylmotiv er utroværdig og konstrueret til lejligheden. Dette understøttes af, at ansøgeren umiddelbart efter ankomsten til Danmark lod sig fotografere i bikini og lagde fotos på de sociale medier. Trods en angivelig advarsel fra en kusine fjernede hun ikke billederne, men postede tværtimod [sommeren] 2018 yderligere et billede af sig selv i en kirke. Dette gjorde hun, selvom hun for inden havde modtaget trusler fra sin familie på grund af de billeder hun allerede havde postet. Ved stillingtagen til ansøgerens efterfølgende oplyste asylmotiv, at hun er konverteret til kristendommen, må det tillægges væsentlig betydning, at ansøgeren på den ovenfor anførte baggrund må betragtes som utroværdig. Selvom ansøgeren under afhøringer hos Udlændingestyrelsen har ytret interesse for kristendommen, kan Flygtningenævnet herefter ikke lægge til grund, at hendes konvertering er udtryk for en reel indre overbevisning. Det må lægges til grund at ansøgeren har udfoldet betydelig kirkelig aktivitet, men dette kan i lyset af det anførte ikke være afgørende. Ansøgeren er også først konverteret, efter at hun modtog afslag på asyl fra Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet finder herefter at ansøgeren ikke ved en tilbagevenden til Iran vil være i fare for asylbegrundende forfølgelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” [Iran/2020/14/YARS]