Koens og aeresrelateret forfoelgelse Aegteskabelige forhold
Nævnet stadfæstede i januar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk perser og oprindelig shia-muslim fra Teheran, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af sin ægtefælle og hans familie, fordi ægtefællen har fundet ud af, at ansøgeren har været ham utro. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af de iranske myndigheder, idet hun har haft et udenomsægteskabeligt forhold. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun indrejste i Danmark [sommeren] 2018 for at besøge sine herboende børn. Efter 10 til 14 dage holdt ansøgerens datter en studenterfest. Ansøgeren sendte billeder fra studenterfesten til sin ægtefælle [A] og til [B], som er [A’s] ven, og som ansøgeren har haft en affære med. Herefter kontaktede [A] ansøgeren og anklagede hende for at være ham utro med [B]. [A] havde siddet sammen med [B], da ansøgeren sendte billederne til [B], hvorfor [A] opdagede, at de havde en affære. [A] har efterfølgende kontaktet ansøgeren flere gange og truet med at slå ansøgeren og hendes børn ihjel. [A] har ligeledes opsøgt ansøgerens familie i Iran og truede dem. I [sommeren] 2018 søgte ansøgeren om skilsmisse på den iranske ambassade i København. [A] afslog anmodningen om skilsmisse og indgav en klage til retten om, at ansøgeren havde haft et udenomsægteskabeligt forhold. Ansøgeren er efter sin ankomst til Danmark konverteret til kristendommen og blevet døbt i Nørrelandskirken. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Vedrørende ansøgerens principale asylmotiv, dvs. truslerne fra hendes ægtefælle, finder Flygtningenævnet ligesom Udlændingestyrelsen, at ansøgerens forklaring er utroværdig da hun har forklaret forskelligt om centrale dele af sit asylmotiv. Flygtningenævnet bemærker særligt, at ansøgeren som anført i Udlændingestyrelsens afgørelse [vinteren] 2018 har forklaret væsentligt forskelligt og modstridende om, hvorvidt hun er blevet indkaldt til retsmøde i Iran. Ligeledes finder Flygtningenævnet det påfaldende, at ansøgeren har slettet de beskeder hun oplyste at have sendt til sin ægtefælle med billeder fra studenterfesten, mens øvrige beskeder er bevaret. Det er endvidere påfaldende, at ansøgeren har søgt visum til Danmark, for at besøge sine herboende børn, hvorefter hun, efter at været ankommet til Danmark, selv har foretaget en handling, der medfører en konflikt med hendes ægtefælle. Forklaringen om de omstændigheder hvorunder ansøgerens ægtefælle blev bekendt hermed, dvs. at ansøgeren sendte nogle billeder til sin kæreste, der helt tilfældigt var sammen med ægtefællen, forekommer i høj grad utroværdig. Ansøgerens forklaring er desuden på væsentlige punkter utroværdig. Således har hun oplyst, at hendes søn har brændt hendes pas, hvilket vil besværliggøre hjemrejse. Endvidere har hun i Flygtningenævnet forklaret, at hendes ægtefælle er meget religiøs. Alligevel har han accepteret at gifte sig med en kvinde, der i hvert fald ikke var religiøs, da ægteskabet blev indgået. Endvidere forklarede ansøgeren i Flygtningenævnet, at hendes ægtefælle både drikker alkohol og er hende utro, ligesom han også accepterede, at hun drak alkohol. Endelig fremgår det af den fremlagte sms-korrespondance, at ægtefællen har fremsat en lang række trusler mod ansøgerens familie i Iran, men han har tilsyneladende ikke foretaget sig noget. For så vidt angår ansøgerens sekundære asylmotiv bemærker Flygtningenævnet indledningsvis, at hun til oplysnings- og motivsamtalen [sommeren] 2018 oplyste, at hun ikke var religiøs, jf. referatet af samtalen, s. 1 og 5. Dette blev gentaget ved efterfølgende samtale [vinteren] 2018, jf. referatet af samtalen, s. 4. Ansøgeren gav udtryk for en vis interesse for kristendommen, men ikke noget derudover. Først efter, at hun [vinteren] 2018 modtog afslag på sin ansøgning om asyl, er hun efter det oplyste konverteret til kristendommen. Uanset at det må lægges til grund, at ansøgeren har udfoldet betydelige kirkelige aktiviteter og ved fremmøde i Flygtningenævnet har demonstreret et vist kendskab til kristendommen, finder Flygtningenævnet herefter på baggrund af en samlet vurdering af sagens forløb og ansøgerens forklaringer, at ansøgeren må betragtes som utroværdig. Det kan herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” [Iran/2020/13/YARS]
