iran201754

Nævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk kurder og yarsan fra Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter, at brødrene til hans kæreste, [S], vil slå ham ihjel, da ansøgeren har haft et seksuelt forhold til sin kæreste. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af de iranske myndigheder, da ansøgeren har haft et seksuelt forhold udenfor ægteskab. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han mødte sin kæreste [S] i den forretning, hvor ansøgeren arbejdede. De mødte hinanden omkring syv måneder forud for ansøgerens udrejse af Iran. Ansøgeren gav [S] sit telefonnummer, og hun ringede efterfølgende ansøgeren op. Ansøgeren mødtes med [S] omkring fem gange, inden ansøgeren udrejste. Parrets første møde fandt sted i forretningen, hvor ansøgeren arbejdede. Det var her, at ansøgeren gav [S] sit telefonnummer. Næste gang parret mødtes var i en park. Det tredje møde fandt sted i forretningen, hvor ansøgeren arbejdede. Parret havde under dette møde samleje, og [S] blev i den forbindelse gravid. Ansøgeren og hans forældre besøgte [S]’s forældre for at bede om hendes hånd. [S]’s familie ville ikke acceptere ansøgeren, da han er yarsan. [S]’s familie opsøgte ansøgeren på hans bopæl flere gange, da de opdagede, at [S] var gravid. Ansøgeren havde i den periode taget ophold i Teheran. Ansøgeren ville herefter udrejse med [S], men parret blev skilt ved grænsen, og ansøgeren udrejste herefter alene. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at forklaringen fremstår usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Nævnet bemærker generelt, at ansøgeren under nævnsbehandlingen har svaret afglidende og ukonkret på enkle spørgsmål. Det fremstår utroværdigt, at ansøgeren efter to kortvarige møder med sin kæreste har samleje med hende på sin arbejdsplads. Nævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende på en lang række konkrete spørgsmål med nær relation til hans asylmotiv. Han har således forklaret forskelligt om, hvornår han blev bekendt med, at hun var gravid, og hvorvidt hun var til læge for at få konstateret graviditeten, ligesom han har forklaret forskelligt om, hvor lang tid der gik fra de havde samleje indtil mødet mellem familierne. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren til det danske politi i [sommeren] 2016 oplyste, at han ønskede at frafalde sin asylansøgning. Nævnet finder herefter ikke anledning til at foretage en ægthedsvurdering af det foto af en arrestordre, som har været forevist under nævnsbehandling. Efter en samlet vurdering finder nævnet herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 eller overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/54/SEL