Nævnet stadfæstede i januar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og ateist fra Erbil, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter at blive slået ihjel af islamistiske grupper, fordi han er ateist. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren henvist til, at han i marts 2012 deltog i en diskussion på sit universitet med omkring 10 andre personer. Den ene af personerne underviste på universitet. Underviseren havde en doktorgrad i sharia lovgivning. Ansøgeren diskuterede med underviseren, fordi de havde meget forskellige holdninger. Dagen efter diskussionen med underviseren blev ansøgeren indkaldt til samtale med rektoren for universitetet. Rektoren beskyldte ansøgeren for at være nedladende og respektløst overfor underviseren. Som straf besluttede et udvalg på universitet at bortvise ansøgeren i tre dage. Ansøgeren deltog [i starten af] 2016 på ny i en diskussion sammen med 10 andre personer. Diskussionen foregik i byen Erbil på en cafe ved navn [A], hvor ansøgeren og personerne diskuterede religion. [I starten af] januar 2016, to dage efter diskussionen på cafeen, blev ansøgeren ringet op af en ukendt, som truede ansøgeren på livet, fordi ansøgeren var vantro. Dagen efter, [i starten] 2016, modtog ansøgeren endnu et opkald af ny en ukendt person og blev truet på livet. [I starten af] 2016 modtog ansøgeren et tredje opkald fra en ny ukendt person. Personen fortalte ansøgeren, at han ville gøre ansøgeren en tjeneste, fordi ansøgeren tidligere havde hjulpet den ukendte person. Personen fortalte ansøgeren, at det var besluttet, at ansøgerens blod var blevet legalt, hvilket betød, at det var blevet legalt at slå ansøgeren ihjel. Ansøgeren besluttede sig at tage hjem til sin bopæl for at hente sit pas. Da ansøgeren kom hjem, fortalte hans nabo ham, at nogle ukendte bevæbnede personer havde spurgt efter ansøgeren. Herefter besluttede ansøgeren sig for at udrejse af Irak. Ansøgeren udrejste af Irak [i starten af] 2016. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han er efterstræbt, fordi han er ateist, til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om hans udrejse har været skiftende og påfaldende. Ved sin ankomst til Danmark har klageren den 24. januar 2016 forklaret til politiet i forbindelse med sin ansøgning om asyl, at han skulle besøge sin mor i Sverige og derefter retur til Irak, fordi han ville forsvare sit land mod ISIS. Først ved oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2016, og asylsamtalen [i slutningen af] 2018 har han oplyst som asylmotiv, at han var blevet truet af en islamisk gruppe. Nævnet finder det endvidere påfaldende, at ansøgeren, som havde eget pas og visum til Tyrkiet, har benyttet en agent til at arrangere udrejsen fra Irak, herunder fordi klageren har forklaret, at han ikke var klar over, hvem der var efter ham, men alene formodede, at det var islamister. Ansøgeren har herudover ved oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2016 oplyst, at han udrejste på eget pas, men ved asylsamtalen [i slutningen af] 2018 og under mødet i nævnet forklaret, at han udrejste illegalt for at undgå spørgsmål. Om episoden på cafeen har ansøgeren under mødet i nævnet forklaret, at han på cafeen direkte sagde, at han ikke var muslim, men ateist. Ansøgeren har imidlertid til asylsamtalen [i slutningen af] 2018 forklaret, at han kun havde sagt ”din religion” ved en fejl, og at ansøgeren ikke ønskede at fortælle de andre, at han var ateist og derfor forsøgte at skifte emne. Ansøgeren har ved asylsamtalen endvidere forklaret, at han diskuterede med venner fra universitet på cafeen, men at han ikke kendte deres holdninger. Han har under mødet i nævnet forklaret, at det var et offentligt sted, og at der også kan have været andre til stede, som kan have overhørt diskussionen. Ansøgeren har ved asylsamtalen [i slutningen af] 2018 forklaret, at det kun var ham, der modtog de telefoniske trusler, og at han holdt det hemmeligt. Han modtog kun telefoniske trusler, men har ved oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2016 oplyst, at han også modtog trusler ansigt til ansigt. Under asylsamtalen og under mødet i nævnet har han gentaget, at han kun har modtaget telefoniske trusler, men at ukendte bevæbnede mænd har opsøgt hans bopæl. Ansøgeren ved ikke, hvem der har fremsat truslerne, men formoder, at det er en islamisk gruppering. Efter baggrundsoplysningerne om forholdene for ateister i Irakisk Kurdistan sammenholdt med, at ansøgeren har oplyst, at han indtil episoden i 2016 har hemmeligholdt sin overbevisning over for bl.a. sin familie og i en årrække drevet en forretning uden problemer, finder nævnet, at det forhold, at ansøgeren måtte være ateist ikke i sig selv kan begrunde asyl. Flygtningenævnet finder på den baggrund efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse eller for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er derfor ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2020/2/FAM
