Nævnet stadfæstede i januar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende mandlig statsborger fra Hviderusland. Indrejst i 2017.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hviderusser og ortodoks kristen af trosretning fra Vitebsk, Hviderusland. Ansøgeren har været medlem af oppositionsgruppen [A] og har i den forbindelse deltaget i fire demonstrationer i Hviderusland. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af de hviderussiske myndigheder, fordi han er medlem af oppositionsgruppen [A] og har deltaget i en række demonstrationer. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i foråret 2015 blev medlem af oppositionsgruppen [A] i Hviderusland, og at hans to nære venner også var medlem af gruppen. Ansøgeren deltog i en demonstration mod en lov i Hviderusland, som pålagde arbejdsløse personer bøder for ikke at have et arbejde. Ansøgeren deltog senest i en demonstration [i foråret] 2017, hvor ansøgeren og de to venner blev anholdt og tilbageholdt i tre dage og herefter løsladt. Omkring en uge efter blev ansøgeren opsøgt på sin bopæl af civilklædte mænd, der tog ansøgeren med til en afhøring om hans deltagelse i terrorhandlinger og demonstrationer for gruppen [A]. Herefter blev ansøgeren løsladt. Omkring en uge efter blev ansøgeren på ny tilbageholdt af mændene og taget med til en skov, hvor han blev udsat for fysiske overgreb og afhørt om sin tilknytning til [A]. Herefter blev ansøgeren løsladt. Ansøgerens venner havde samme dag været udsat for det samme. Omkring 11 dage efter fortalte ansøgerens mor, at der havde været nogle personer for at spørge efter ansøgeren på bopælen. Ansøgeren tog hen til sine to venner, og deres mødre oplyste ansøgeren, at nogle personer også havde været for at spørge efter vennerne. Ansøgeren indså, at vennerne ikke kom tilbage og antog, at de var blevet slået ihjel. Ansøgeren tog herefter en taxa og udrejste legalt til Rusland, hvorfra ansøgeren kom med en lastbilchauffør til Danmark. Flygtningenævnet stadfæstede [i efteråret] 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse. Ansøgeren fremsendte [i efteråret] 2019 dokumentation for lovligt forfald, og [i efteråret] 2019 besluttede Flygtningenævnet at genoptage sagen til behandling på et nyt mundtligt nævnsmøde. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet forklaringen på en række centrale punkter forekommer divergerende, upræcis og utroværdig. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen har oplyst, at den anden demonstration, som han deltog i, fandt sted i [begyndelsen af] 2017. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at han ikke kan huske hvilket år, han deltog i den anden demonstration. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet har oplyst andre efternavne på sine to venner, end de efternavne han har oplyst under oplysnings- og motivsamtalen. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har oplyst divergerende om, hvad der skete i forbindelse med demonstrationen [i foråret] 2017. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen oplyst, at han og hans to venner blev ilagt håndjern, da de den [i foråret] 2017 blev tilbageholdt og kørt til politistationen, hvorimod ansøgeren til asylsamtalen har forklaret, at politiet ikke gjorde noget for at begrænse deres frihed i bilen. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvor mange mennesker, der var til demonstrationen ved […]. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at der ikke var så mange demonstranter til stede, da det ikke var let at komme dertil grundet politiets blokader. Til asylsamtalen har ansøgeren imidlertid forklaret, at da han ankom til pladsen i Minsk, var der mange mennesker, og at alle blev anholdt. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvor han blev ført hen, første gang han blev opsøgt af personerne efter demonstrationen [i foråret] 2017. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at han [i foråret] 2017 blev opsøgt af tre civilklædte mænd, som kørte ham til en skov i udkanten af Vitebsk. Til asylsamtalen har ansøgeren derimod forklaret, at han blev tilbageholdt af mændene i et rum i en almindelig bygning. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han blev ført til et skovbelagt område. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren ikke har kunnet give en troværdig forklaring på sine bevæggrunde for at tilslutte sig [A], og at han har forklaret udetaljeret og afglidende om [A]. Han har således ikke under samtalerne med Udlændingestyrelsen været i stand til at redegøre for, hvad navnet på gruppen står for, hvordan han blev medlem af gruppen, herunder hvem der udstedte medlemskortet, hvor mange medlemmer gruppen havde, hvordan den var opbygget organisatorisk, og om den havde egne lokaler eller andet tilholdssted. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at han ikke ved, om man skulle betale for at være medlem af [A]. Ansøgeren har heller ikke kunnet forklare nærmere om gruppens politiske mål udover, at den var imod forskellige love og dekreter, f.eks. senest at folk skulle betale en bøde for at være arbejdsløse. Ansøgeren har hertil forklaret forskelligt om gruppens forhold til præsidenten, idet han til oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at gruppen var i opposition til den siddende præsident, Aleksandr Lukasjenko, hvorimod han til asylsamtalen forklarede, at gruppens forhold til myndighederne var ok, og at selve gruppen ikke havde noget imod præsidenten, men var imod lovene, der undertrykte mennesker. Nævnet har endelig lagt vægt på, at ansøgeren efter sin forklaring udrejste af Hviderusland under anvendelse af eget nationalitetspas. Flygtningenævnet tilsidesætter således ansøgerens forklaring om, at han ved udrejsen af Hviderusland havde en konflikt med de hviderussiske myndigheder eller andre. Flygtningenævnet finder ikke, at de generelle forhold i Hviderusland er asylbegrundende. Sammenfattende finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Hviderusland vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Bela/2020/1/AMKJ
