Nævnet stadfæstede i december 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Hviderusland. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etnisk hviderussere og kristenortodokse fra [M], Hviderusland. Den mandlige ansøger har været politisk aktiv for den hviderussiske opposition i perioden fra 2015 eller 2016 og frem til udrejsen. Den kvindelige ansøger har ikke været politisk aktiv. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved tilbagevenden til hjemlandet frygter myndighederne, fordi myndighederne mener, at den mandlige ansøger er en del af den hviderussiske opposition. Ansøgerne har til støtte for deres asylmotiv henvist til, at den mandlige ansøger har deltaget i demonstrationer arrangeret af den hviderussiske opposition. I [foråret] 2016 deltog den mandlige ansøger i en demonstration imod beskatning af arbejdsløse. Den mandlige ansøger tog billeder af demonstrationen og politiets behandling af demonstranterne. Den mandlige ansøger blev tilbageholdt i tre dage som følge af demonstrationen, idet at han nægtede at samarbejde med politiet. Efter løsladelsen blev familiens bopæl ransaget af politiet, og den efterfølgende tid blev familiens bopæl opsøgt en gang om måneden, i alt fem til syv gange. I [slutningen af vinteren] 2017 mødte den mandlige ansøger chefefterforsker [A] ved et busstoppested. [A] truede den mandlige ansøger med at gøre en ende på ham og hans familie. Omkring en uge efter modtog den mandlige ansøger et opkald fra sin ven, [B], som fortalte, at den mandlige ansøger skulle flygte, da der efter nytår ville komme en stor udrensning rettet mod den hviderussiske opposition. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer om asylmotivet til grund, idet forklaringerne på en række centrale punkter forekommer divergerende og utroværdige. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgerne har forklaret indbyrdes divergerende om flere centrale forhold herunder, hvorvidt den mandlige ansøger blot fotograferede demonstrationerne eller også var med til at arrangere dem. Den mandlige ansøger forklarede således til sin samtale [i sommeren] 2018, at hans rolle var at deltage og fotografere, mens den kvindelige ansøger til sin samtale [i starten af vinteren] 2018 forklarede, at den mandlige ansøger også var med til at arrangere demonstrationerne via en gruppe på de sociale medier, som også havde forbindelse til grupper i Rusland. Ansøgerne har endvidere forklaret indbyrdes divergerende om omstændighederne omkring den mandlige ansøgers løsladelse, idet den kvindelige ansøger til samtalen [i starten af vinteren] 2018 ikke forklarede om, at de blev opsøgt i hjemmet i forbindelse med den mandlige ansøgers hjemkomst, mens den mandlige ansøger til samtalen samme dag forklarede, at der blev banket på døren, lige efter han var kommet hjem, og at sønnen åbnede, hvilket den mandlige ansøger ellers ikke ville have gjort. Den kvindelige ansøger forklarede derimod om dette til samtalen [i sommeren] 2018, at den mandlige ansøger kom tilbage på bopælen sammen med fire mænd fra myndighederne, der havde tilbageholdt ham, og som fulgte ham hjem. Under nævnsmødet har den mandlige ansøger herom forklaret, at det er rigtigt, at han blev overvåget af nogle mænd i forbindelse med hjemkomsten, og at disse formentlig var identiske med de mænd, der bankede på døren efter to minutter, mens den kvindelige ansøger under nævnsmødet herom har forklaret, at hun ikke vidste, om mændene havde fulgt den mandlige ansøger hjem, men at der var tale om en forfærdelig episode, da hjemmet blev ransaget. Ansøgerne har endvidere forklaret indbyrdes divergerende om, hvorvidt den mandlige ansøger har offentliggjort materiale fra demonstrationerne, idet den kvindelige ansøger til samtalen [ i starten af vinteren] 2018 forklarede, at den mandlige ansøger har publiceret materiale på en navngiven hjemmeside, mens den mandlige ansøger til sin samtale samme dag forklarede, at han var i gang med at indsamle materiale til en hjemmeside, men ikke havde nået at offentliggøre noget af det endnu. Det kan ikke ændre ved denne vurdering, at den kvindelige ansøger under nævnsmødet herom har forklaret, at det undrer hende, at hun skulle have forklaret som anført i referatet af [en nærmere angiven dato i starten af vinteren] 2018, idet hun rettelig alene havde kendskab til den navngivne hjemmeside via den mandlige ansøger. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at den kvindelige ansøger ikke har haft bemærkninger til referatet af samtalen. Hertil kommer, at ansøgerne har forklaret indbyrdes forskelligt om, hvor mange demonstrationer den mandlige ansøger har deltaget i, hvor disse demonstrationer fandt sted, ligesom ansøgerne har forklaret indbyrdes forskelligt om, hvor, hvornår og hvor mange gange ansøgerne og deres familie i Hviderusland er blevet opsøgt af myndighederne i Hviderusland. Flygtningenævnet tilsidesætter således ansøgernes forklaringer om, at den mandlige ansøger ved udrejsen af Hviderusland havde en konflikt med de hviderussiske myndigheder. Sammenfattende finder Flygtningenævnet, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Hviderusland vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Bela/2019/2/LBV
