afgh20202

Nævnet stadfæstede i januar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger Afghanistan. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia muslim fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun i Afghanistan frygter at blive slået ihjel af sin tidligere forlovede Murad Feyzi, idet han har truet hende på livet. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at Murad friede til hende i [slutningen af] 2010. To uger senere blev ansøgeren religiøst viet med Murad, hvorefter de var forlovede. Murad blev kontrollerende og voldelig overfor ansøgeren efter to års forlovelse med hende. I [slutningen af] eller [i vinteren] 2012 fandt ansøgeren ud af, at hun var gravid. Ansøgeren ønskede ikke at være forlovet med Murad, hvorfor hun tog på apoteket for at købe medicin til en abort. Ansøgeren fik en lussing af Murad, da han fandt ud af, at ansøgeren havde foretaget medicinsk abort. I den forbindelse blev ansøgeren truet på livet. To dage senere blev ansøgeren truet på livet igen af Murad. Murad satte en kniv for struben af ansøgeren. Murad lod ansøgeren gå, fordi ansøgerens bror hørte hende skrige og kom ind i værelset. Tre til fire dage senere opsøgte Murad ansøgeren på gaden, hvor han vred ansøgerens arm rund, tog sin arm rundt om ansøgerens hals og truede ansøgeren på livet. En forbipasserende mand fortalte Murad, at han skulle lade ansøgeren gå, hvorefter han lod hende gå. Ansøgeren var [i foråret] 2013 til et bryllup, hvor hun mødte sin nuværende ægtefælle, [A], som også dengang boede i Danmark. Ansøgeren havde telefonisk kontakt med [A] efter brylluppet, hvorefter de blev religiøst viet. Ansøgeren og [A] holdt bryllup [i foråret] 2013. Efter brylluppet flyttede ansøgeren hjem til [A]’s familie, som boede i samme område som ansøgerens familie i Kabul. Ansøgeren udrejste legalt af Afghanistan via lufthavnen i Kabul til Danmark med et gyldigt Schengenvisum. Ansøgeren har under nævnsmødet nedlagt en subsidiær påstand om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3 og har til støtte for denne påstand anført, at forholdene i Kabul er forværrede, således at enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at ansøgeren er indrejst i Danmark i 2014, men at hun først har ansøgt om asyl i 2018 efter at have modtaget endeligt afslag på familiesammenføring. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring fremstår divergerende, udbyggende og usammenhængende. Ansøgeren har således over for Udlændingestyrelsen forklaret divergerende om, hvornår hun blev religiøst viet/forlovet med Murad, herunder om det var i 2009, 2010 eller 2011 og om, hvornår hun fandt ud af, at hun var gravid, herunder om det var i 2012 eller 2013. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvor hun boede, før hun forlod Afghanistan. Endelig har ansøgeren under nævnsmødet forklaret yderligere divergerende og udbyggende. Ansøgeren har således under nævnsmødet først gentaget sin forklaring til Udlændingestyrelsen om, at hendes mor ikke vidste, at hun var gravid, ligesom hun først har forklaret, at ingen vidste, at hun fik en abort, mens hun efterfølgende under nævnsmødet forklarede, at hendes mor godt vidste, at hun var gravid, og at moren også blev bekendt med aborten. Hun har tillige under nævnsmødet forklaret divergerende om, hvorvidt hun selv kunne gå på apoteket. Hun har således over for Udlændingestyrelsen forklaret, at hun spurgte sin far om lov til at gå på apoteket, og at hendes bror ikke gik med, fordi han ikke var hjemme, mens hun under nævnsmødet forklarede, at hun frit kunne gå på apoteket, og at hun valgte at gå alene, selvom hendes bror var hjemme. Endelig har hun forklaret yderligere udbyggende om, at hun i en periode forud for opholdet hos svigerforældrene boede hos en veninde, fordi hun ikke turde være hjemme om natten. Ansøgerens forklaring om, hvordan hun kunne snyde Murad til at underskrive skilsmissepapirerne forekommer helt usammenhængende med den frygt hun angiveligt skulle nære for ham. Ansøgeren har ikke under nævnsmødet været i stand til at uddybe sit asylmotiv eller redegøre nærmere for de nævnte divergenser. Ansøgeren har derimod svaret afglidende og upræcist på de stillede spørgsmål, ligesom hendes forklaring om det angivelige tidsforløb fremstod mangelfuldt og reciterende. Flygtningenævnet finder efter de foreliggende baggrundsoplysninger, at de generelle forhold i Kabul ikke er således, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3. Flygtningenævnet tilsidesætter herefter ansøgerens forklaring om asylmotivet som konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2 eller forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2020/2/FAM