Nævnet meddelte i december 2019 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtuner og muslim fra Kunar, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at han vil blive dræbt af Taliban, idet han har arbejdet for den afghanske efterretningstjeneste og de amerikanske styrker. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter at blive retsforfulgt af de afghanske eller amerikanske myndigheder, idet de mener, at han har tilsluttet sig Taliban. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han den [dato i sommeren] 2007 begyndte at arbejde for the National Directorate of Security. Ansøgerens opgaver bestod blandt andet i at fungere som førstehjælpslæge og arrestere mistænkte talebanere. Ansøgeren har oplyst, at han på grund af sit arbejde modtog to trusselsbreve fra Taliban i henholdsvis 2011 og 2012. I 2011, efter han havde modtaget det første trusselsbrev, blev ansøgeren udsat for et skudattentant, idet han blev beskudt af ukendte personer på vej hjem fra basen til sin bopæl, mens han kørte i bil. I [måned i efteråret] 2012 blev ansøgeren kidnappet af Taliban og var tilbageholdt i fire måneder, hvor han blev afhørt, udsat for vold og anklaget for at arbejde for de afghanske og amerikanske myndigheder. Ansøgeren formåede at flygte fra Taliban, da basen blev udsat for et flyangreb. Ansøgeren har endvidere forklaret, at hans familie, mens han var tilbageholdt af Taliban, blev opsøgt af hans tidligere arbejdsgiver og de amerikanske myndigheder, der ledte efter ham, idet de troede, at han havde tilsluttet sig Taliban. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring om sin konflikt med Taliban til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren har arbejdet som soldat og med førstehjælp på en amerikansk base i Kunar-provinsen, og at Taliban to gange i henholdsvis 2011 og 2012 er fremkommet med skriftlige trusler over for ham. Det lægges endvidere til grund, at ansøgeren i 2011 blev udsat for et skudattentat på vej hjem fra basen til sin bopæl, ligesom det lægges til grund, at ansøgeren i 2012 blev kidnappet af Taliban og var tilbageholdt i fire måneder. Nævnet finder på denne baggrund og efter en samlet vurdering, at ansøgeren herved i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at han er truet og efterstræbt af Taliban som følge af sit arbejde for de amerikanske myndigheder. Flygtningenævnet kan derimod ikke lægge til grund, at ansøgeren er i risiko for overgreb fra afghanske og amerikanske myndigheder, da det alene beror på ansøgerens egen formodning, at disse myndigheder skulle mistænke ham for at arbejde for Taliban. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren som følge af karakteren af den anførte konflikt med Taliban er profileret i forhold til Taliban og som følge heraf fortsat må antages at være i Talibans søgelys. Nævnet finder derfor, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Under hensyn til ansøgerens profilering i forhold til Taliban finder Flygtningenævnet, at det ikke er rimeligt at henvise ansøgeren til at tage ophold et andet sted i Afghanistan. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Afgh/2019/169/DH
