Nævnet hjemviste i februar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsbor-ger fra Syrien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og sunni muslim fra [A], Raqqa regionen, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har i sin oprindelige asylsag som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede at blive fængslet eller slået ihjel af det syriske regime, idet hun fra 2012 og frem til [en nærmere angiven dato i starten af vinteren] 2013 assisterede en læge med behandling af per-soner, der var blevet såret i forbindelse med kamphandlinger, herunder også personer tilknyttet Den Frie Syriske Hær. Klageren har i sin inddragelsessag som asylmotiv henvist til, at hun ikke kan vende tilbage til Syrien, idet hun frygter, at de syriske myndigheder vil efterstræbe hende på grund af, at hun har hjulpet YPG og andre grupperinger, der var modstandere af regimet. Udlændingesty-relsen meddelte [en nærmere angiven dato i efteråret] 2014 klageren opholdstilladelse efter udlæn-dingelovens § 7, stk. 1. Det fremgår af klagerens inddragelsessag, at Udlændingestyrelsen [en nær-mere angiven dato i efteråret] 2017, fra en anonym person, modtog oplysninger om, at klageren havde haft et syrisk nationalitetspas, og at pågældende havde løjet for at få opholdstilladelse i Dan-mark. Den anonyme person vedlagde i sin henvendelse til Udlændingestyrelsen en kopi af klagerens syriske nationalitetspas, hvoraf fremgik, at det var udstedt [en nærmere angiven dato i sommeren] 2013. Af kopien fremgik endvidere udrejsestempler fra Syrien [en nærmere angiven dato i efteråret] 2013, et indrejsestempel fra Libanon [en nærmere angiven dato i efteråret] 2013, et udrejsestempel fra Libanon [en nærmere angiven dato i starten af vinteren] 2013 samt et stempel fra Istanbul, Tyr-kiet, [en nærmere angiven dato i starten af vinteren] 2013. På den baggrund indkaldte Udlændinge-styrelsen klageren til samtale med henblik på at vurdere, om klageren havde opnået sin opholdstil-ladelse ved svig. Under samtalerne bekræftede klageren, at kopien af passet, som den anonyme per-son havde fremlagt for Udlændingestyrelsen, var en kopi af klagerens nationalitetspas. Udlændinge-styrelsen inddrog på den baggrund klagerens opholdstilladelse [en nærmere angiven dato i starten af vinteren] 2018, idet klageren havde opnået opholdstilladelse ved svig, jf. udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1. Flygtningenævnet tiltræder Udlændingestyrelsens vurdering af, at klageren må anses for at have opnået sin opholdstilladelse af [en nærmere angiven dato i efteråret] 2014 ved svig. Flygtningenævnet lægger vægt på, at klageren har forklaret i høj grad divergerende om det væsent-lige grundlag for sin ansøgning om asyl, det vil sige hendes virksomhed som sygeplejerskelignende medarbejder for læger i Aleppo. Klageren har således ved oplysnings- og motivsamtale [en nærmere angiven dato i efteråret] 2014 forklaret, at hun arbejdede for en bestemt læge, at lægen var hendes nabo, og at han havde klinik hos sig selv. Det anføres således, at klageren hjalp lægen i hans klinik. Endvidere hjalp hun lægen ved at gå rundt i byen og behandle sårede i forskellige bydele. Ved samtale [en nærmere angiven dato i sommeren] 2018 forklarede hun, at hun arbejdede for en del forskellige læger. Endvidere at hun blev ringet op af læger, når de havde brug for hendes hjælp, men at hun ikke assisterede nogen bestemt. Endvidere forklarede hun, at hun arbejdede på en skole, som fungerede som hospital. Ved samtale [en nærmere angiven dato i efteråret] 2018 forklarede hun, at det sted hun hjalp til, var en YPG base. Ved fremmøde i Flygtningenævnet d.d. forklarede hun, at hun ikke vidste, om de folk hun samarbejdede med var læger. Adspurgt på ny forklarede klageren, at hun mente, at nogen af dem var læger. Ved oplysnings- og motivsamtale [en nærmere angiven dato i efteråret] 2014 forklarede klageren, at hendes bopæl var blevet opsøgt af repræsentanter fra ”regimet”, hvilket må formodes at være regeringstyrker. Ved samtale af [en nærmere angiven dato i sommeren] 2018 forklarede hun, at hun ikke vidste, hvem der havde opsøgt hendes bopæl, men at de var bevæbnede, og at hun i øvrigt blev mistænkeliggjort af såvel regimet som Den Frie Syriske Hær. Ved samtale [en nærmere angiven dato i efteråret] 2018 forklarede klageren, at hun var blevet opsøgt af folk fra militæret og af folk med langt skæg, som hun ikke vidste, hvor kom fra. Endelig må de tillægges væsentlig betydning, at klageren ved indrejse i Danmark ikke oplyste at være i besiddelse af et nationalitetspas, men nægtede at være i besiddelse af et sådant. Det har imidlertid vist sig, at hun – ret kort før sin udrejse- har fået udstedt et gyldigt nationalitetspas af de syriske myndigheder, og har benyttet dette til udrejse af Syrien [en nærmere angiven dato i efteråret] 2013. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at klageren på tidspunktet for udstedelsen af opholdstilladelsen opfyldte betingelserne for at opnå opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder, at de oplysninger der er fremkommet om klagerens personlige forhold jf. udlændingelovens § 26 ikke kan føre til, at det er særligt belastende for klageren at hendes opholdstilladelse i Danmark inddrages. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at der ved Udlændingestyrelsens afgørelse, henset til Flygtningenævnets praksis om risikoen ved til-bagevenden til Syrien, er taget tilstrækkelig stilling til, om klageren – uanset at hendes oprindelige asylmotiv må tilsidesættes – ved en tilbagevende til sit hjemland nu vil være i risiko for asylbe-grundende forfølgelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet hjemviser derfor sagen til Udlændingestyrelsen til fornyet behandling.” Syri/2020/3/lbv
