Nævnet stadfæstede i november 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mand, der oplyste at være statsborger fra Sydsudan. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk nuer og kristen katolik af religiøs overbevisning og har oplyst at være fra Yei, Sydsudan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Sydsudan frygter at blive slået ihjel af regeringssoldater eller dinkaer, idet der er krig i Sydsudan. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at regeringssoldater en dag kom til hans landsby og udsatte kvinderne for voldtægt og slog folk ihjel. Ansøgeren flygtede sammen med sin mor og onkel ind i en skov, mens soldaterne skød efter dem. Ansøgerens mor blev ramt af et skud i hovedet, og ansøgeren efterlod moren og onklen i skoven. I 2013 udrejste ansøgeren af Sydsudan til Uganda. Efter udlændingelovens § 40 påhviler det en asylansøger at sandsynliggøre den identitet og det asylmotiv, pågældende påberåber sig. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at ansøgeren under samtalerne med Udlændingestyrelsen har svaret upræcist, undvigende og afglidende på de stillede spørgsmål om sine personlige forhold og forholdene i sit angivelige hjemområde. Under mødet i Flygtningenævnet svarede ansøgeren tillige upræcist, undvigende og afglidende på de stillede spørgsmål. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sin identitet. Der er herved lagt vægt på, at hans grundlæggende viden om Sydsudan forekommer meget mangelfuld, og at han ikke under nævnsmødet var i stand til at svare uddybende på spørgsmål om sit hjemområde og om sine personlige forhold. Han kunne således ikke fortælle noget nærmere om, hvor han boede, eller hvordan der så ud. Han har heller ikke til Udlændingestyrelsen kunnet gengive farverne i det sydsudanesiske flag, datoen for landets uafhængighedsdag eller navnet på nationalmelodien. Han kunne heller ikke angive navne på veje eller fremkomme med andre oplysninger om sit hjemområde. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren heller ikke har sandsynliggjort sit asylmotiv. Nævnet har herved lagt vægt på, at uanset om det lægges til grund, at ansøgeren er fra Sydsudan, så har han ikke sandsynliggjort, at han er asylbegrundende forfulgt. Der er herved nærmere lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om soldaternes overfald på hans landsby fremstår divergerende og uden detaljer. Han har således forklaret divergerende om, hvorvidt han løb ud i skoven med sin mor og sin onkel, hvor de blev overfaldet, eller om de døde allerede i landsbyen. Efter hans forklaring er han udrejst på grund af konflikten mellem dinkaer og nuer, men han har ikke selv har haft konkrete og individuelle konflikter med parter i Sydsudan. Det bemærkes i den forbindelse, at de generelle forhold i Sydsudan ikke er sådanne, at disse i sig selv kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. På ovennævnte baggrund og efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, finder Flygtningenævnet, at der ikke er grundlag for at udsætte sagen på en sprogtest af ansøgeren. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Sydsudan vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syds/2019/1/CERA
