Nævnet meddelte i februar 2020 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Somalia. Ansøgeren er mindreårig. Ansøgeren er født i Danmark i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hawiye. Hun er født i Danmark og statsborger i Somalia. Ansøgerens mor er muslim fra [en landsby] i Middle Shabelle, Somalia. Ansøgerens mor har som asylmotiv henvist til, at hun på sin datters vegne frygter, at denne vil blive omskåret, og at hendes farbror vil slå datteren ihjel, fordi han ikke anerkender ægteskabet mellem ansøgerens forældre. Ansøgerens mor har til støtte herfor oplyst, at hun selv og hendes søster er omskåret, og at hendes mor vil have hendes datter omskåret, idet der er sædvane for omskæring i hendes familie. Hun har videre henvist til, at det er normalt i Somalia at omskære piger, og hvis de ikke bliver omskåret, så vil de blive socialt stigmatiseret og have svært ved at blive gift. Ansøgerens mor har forklaret, at hun har brudt kontakten til sin mor efter de sidste interviews med Udlændingestyrelsen. Ansøgerens mor og hendes far er i mod omskæring. Vedrørende ansøgerens mors frygt for tvangsomskæring af sin datter bemærker Flygtningenævnet, at det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger, at udøvelsen af kvindelig omskæring i Somalia er et kulturelt fænomen, der er dybt forankret i det somaliske samfund og som sådan bredt accepteret. Det fremgår således af baggrundsoplysningerne, herunder Udlændingestyrelsens temarapport ”South Central Somalia – Female Mutilation/Cutting” fra januar 2016 og UK Home Office Country Policy and Information Note, Somalia: Women fearing gender-based violence, fra april 2018, at op mod 95-99 % af kvinder i alderen 15-49 år i Somalia er omskåret. Det fremgår endvidere, at det er muligt for kvinder at undgå omskæring af deres døtre, men at dette i høj grad afhænger af moderens personlighed, og om hun er i stand til at modstå det psykologiske pres for omskæring fra såvel familiemedlemmer som samfundet. Det mest afgørende er morens personlighed, mens hendes uddannelsesmæssige baggrund og økonomiske og sociale status også har betydning. Det fremgår tillige af baggrundsoplysningerne, at det er højst usandsynligt, at piger skulle blive udsat for omskæring uden moderens kendskab til det, eller uden at moderen som minimum har udtrykt accept af, at barnet bliver omskåret. I mere konservative samfund er det nemmere for forældre at modstå socialt pres, hvis pigens far modsætter sig, at hans datter skal omskæres. Flygtningenævnet lægger efter ansøgerens mors forklaring til grund, at ansøgerens mor selv er omskåret, og at der er tradition for i hendes familie, hendes klan samt hjemområde at omskære unge piger. Ansøgerens mor har videre forklaret, at hun er imod omskæring, og spørgsmålet for nævnet er herefter, om hun vil være i stand til at modstå omgivelsernes ønske om at følge traditionen, hvorefter hendes datter skal omskæres. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgerens mor – der i forhold til en tilbagevenden til Somalia må betragtes som en enlig kvinde, idet ægtefællen er flygtet til Uganda - ved en tilbagevenden til Somalia vil være alene om at beskytte datteren, der er 3 år gammel, imod at blive omskåret mod hendes vilje. Nævnet lægger herved vægt på, at der ikke er grundlag for at antage, at ansøgerens mors netværk i Somalia vil være i stand til eller indstillet på at støtte hende i ønsket om at beskytte datteren imod omskæring, idet ansøgerens mormor er tilhænger af omskæring, ligesom ansøgerens mormor og moster er omskåret. Efter en samlet og konkret vurdering af ansøgerens mors forklaring og personlige fremtræden for nævnet, finder Flygtningenævnet, at hun i givet fald ikke vil være i stand til at modsætte sig et ønske fra omgivelserne om omskæring af hendes datter. Det tilføjes, at moren i forklaringen for nævnet har givet udtryk for frygt for, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil bukke under for omgivelsernes pres for at lade ansøgeren omskære. Efter en samlet og konkret vurdering finder Flygtningenævnet, at klageren uden særlige ressourcer ikke vil være i stand til at modsætte sig et ønske fra familien og omgivelserne om omskæring af datteren. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgerens mor har sandsynliggjort, at hendes datter ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for at blive omskåret mod hendes vilje. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” soma/2020/14/smla
