Nævnet omgjorde i februar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende et mandlig statsborger fra Rusland, således at han fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. ”Klageren er etnisk tjetjener fra Rusland. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har oplyst, at han har aftjent værnepligt i den sovjetiske hær som sergent. Det fremgår af klagerens oprindelige asylsag, at han som asylmotiv har henvist til, at han ved en tilbagevenden til Tjetjenien frygter at blive slået ihjel af de tjetjenske myndigheder. Til støtte for sit asylmotiv har klageren oplyst, at hans bror [A] var oprørssoldat i Tjetjenien, og at klageren hjalp med at skaffe forsyninger til sin bror i form af kød, forbindinger og chokolade. Klageren blev som følge heraf tilbageholdt og udsat for overgreb af myndighederne. Udlændingestyrelsen meddelte [sommeren] 2012 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Udlændingestyrelsen nægtede ved afgørelse [i foråret] 2019 at forlænge klagerens opholdstilladelse under henvisning til, at klageren havde opnået sin opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, ved svig, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Det fremgår af referat af klagerens samtale med Udlændingestyrelsen [i vinteren] 2019 – hvilken samtale dermed fandt sted omkring syv år efter klagerens første samtale med Udlændingestyrelsen og ni år efter de begivenheder, der begrundede asyl – at klageren i forhold til sin tidligere forklaring om asylmotivet har afgivet divergerende oplysninger på flere punkter, herunder om, hvorvidt hans bror døde før eller efter myndighedernes tilbageholdelse af klageren. Klageren er tildelt førtidspension som følge af psykisk sygdom og Flygtningenævnet lægger til grund, at hans hukommelse er svækket som følge heraf. På denne baggrund finder Flygtningenævnet det ikke bevist, at klageren bevidst har afgivet urigtige oplysninger under sin asylsag med henblik på at opnå opholdstilladelse. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at klageren har opnået sin opholdstilladelse ved svig. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse således, at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” [Rusl/2020/9/YARS]
