Nævnet stadfæstede i februar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk azari og kristen af trosretning fra [en by], Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive henrettet eller pisket af de iranske myndigheder, fordi han er konverteret til kristendommen og udrejst illegalt af Iran. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han siden 2016 og frem til sin udrejse i [sommeren] 2018 gentagne gange er blevet indkaldt til møder hos Herasat. I den forbindelse underskrev ansøgeren en erklæring om, at han fremover ville følge de islamiske skikke og regler samt en erklæring om, at ansøgeren kunne fyres og piskes, såfremt han ikke underviste sine elever i Koranen. I 2018 begyndte ansøgeren at studere kristendommen på internettet. Ansøgeren så film om kristendommen og læste bøger om kristendommen. Ansøgeren mødtes desuden en til to gange om ugen med sine venner [A] og [B] for at tale om kristendommen. I [foråret] eller [i sommeren] 2018 blev ansøgeren anholdt og tilbageholdt i et par timer for at have spist under Ramadanen. Ansøgeren blev løsladt efter at have underskrevet en erklæring om, at ansøgeren ville blive straffet, såfremt han gjorde det igen. Ansøgeren udrejste illegalt af Iran i slutningen af [sommeren] 2018. Ansøgeren har modtaget to mødeindkaldelser fra Herasat efter udrejsen. Endvidere er ansøgerens far blevet indkaldt til møde hos Herasat i [efteråret] 2018. Ansøgeren fik under sit ophold i Danmark kontakt til Jehovas Vidner [i efteråret] 2019. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han har konflikter med de iranske myndigheder til grund. Flygtningenævnet har herved indledningsvis lagt vægt på, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket af, at han ved sin ankomst i Danmark oplyste, at han var på vej til Norge, hvor hans norske hustru boede, mens han under nævnsmødet har oplyst, at der var tale om et midlertidigt ægteskab, og at han ikke længere har et forhold til den norske kvinde, som aldrig har besøgt ham i Danmark, fordi hun har fået et indrejseforbud på grund af menneskesmugling. Herudover har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren på væsentlige punkter har forklaret divergerende, udbyggende og dermed utroværdigt om flere centrale detaljer omkring sin konflikt. Ansøgeren har således givet divergerende oplysninger om sit kendskab til, hvad der er sket med [A] og [B], som han angivelig skulle have delt sin interesse for kristendommen i Iran med. Ansøgeren har således i sit asylansøgningsskema oplyst, at han en måned før sin udrejse blev bekendt med, at de to venner var blevet anholdt, fordi efterretningstjenesten havde opdaget ansøgerens og de to venners kristne tro. Under samtalen [i foråret] 2019 har ansøgeren derimod forklaret, at de to venner ikke var blevet anholdt, og at ansøgeren havde talt med dem forud for sin udrejse af Iran. Hertil kommer, at ansøgeren i asylansøgningsskemaet angav, at han var sammen med tre andre, og at han af de andre blev anbefalet kristendommen, mens han under nævnsmødet og til samtalerne med Udlændingestyrelsen har forklaret, at han selv begyndte at interessere sig for kristendommen, og at han derefter spurgte de to andre, om de skulle dele interessen. Endvidere har ansøgeren under samtalen [i efteråret] 2018 forklaret, at [A], [B] og han mødtes hos ansøgeren, mens han under nævnsmødet har forklaret, at de altid mødtes hos [B]. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at ansøgeren er konverteret til kristendommen som følge af en indre overbevisning af religiøs karakter. Selvom ansøgeren således i Danmark indgår i et fællesskab omkring Jehovas Vidner, hvor han blandt andet missionerer på asylcentre, finder nævnet, at konverteringen fremstår som konstrueret til lejligheden. Nævnet har herved først og fremmest lagt vægt på, at ansøgeren fik tilknytning til Jehovas Vidner kort efter sin ankomst til Danmark uden tilsyneladende tidligere at have haft kendskab til Jehovas Vidner eller de punkter, hvorpå denne trosretning adskiller sig fra andre kristne trosretninger. Det kan ikke ændre ved denne vurdering, at ansøgeren missionerer aktivt for Jehovas Vidner og indgår i et fællesskab, der er relateret til troen. De udtalelser, der er fremlagt i sagen, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har ikke fundet anledning til at imødekomme begæringen om vidneførelse af to Jehovas Vidner. Flygtningenævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at Flygtningenævnet har lagt de faktuelle oplysninger om ansøgerens deltagelse i diverse aktiviteter og om Jehovas Vidners forhold til dåben til grund. Endelig finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke med sin Instagramprofil, der er gennemgået på nævnsmødet, har profileret sig over for de iranske myndigheder på en måde, der kan begrunde asyl i Danmark. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens konvertering til kristendommen er tilsidesat som utroværdig, hvorfor delingen af citatet fra Biblen ikke kan tillægges vægt. Endvidere er ansøgeren ikke profileret over for det iranske styre som følge af politiske ytringer, hvorfor de få delinger af film/billeder med politisk indhold er af en sådan karakter, at de heller ikke kan begrunde asyl i Danmark. Det anførte om, at ansøgeren havde konflikter med de iranske myndigheder på grund af sin interesse for bodybuilding kan heller ikke begrunde asyl i Danmark. Selvom det således lægges til grund, at ansøgeren har deltaget i et antal møder hos Herasat, der har handlet om ansøgerens bodybuilding, ses dette ikke at have haft nogen form for konsekvenser for ansøgeren. Det skal hertil bemærkes, at ansøgeren på nævnet har oplyst, at han ikke har søgt asyl i Danmark på grund af problemer som følge af bodybuilding. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Den omstændighed at ansøgeren er udrejst illegalt af Iran, kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2020/17/MLVT.
