Nævnet stadfæstede i februar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig stats-borger fra Irak. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim Bagdad, Irak. Ansøgeren har været tilknyttet det poli-tiske parti Ba’ath og deltog i møder og foredrag hver anden uge. Ansøgeren har som asylmotiv hen-vist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af personer fra blandt andet Asa'ib Ahl al-Haq militsen, som har forbindelse til de irakiske myndigheder. Til støtte for sit asyl-motiv har ansøgeren oplyst, at han i de sidste 12 år er blevet truet på livet. I Sverige tog myndighe-derne ikke hans sag seriøst, hvorfor han nu har søgt asyl i Danmark. Amerikanerne overtog på et tidspunkt det grønne område i Irak, hvorfor ansøgeren fik til opgave at producere nogle metalstol-per, da han var smed. Herefter begyndte ansøgeren at modtage trusler. Ansøgeren formoder, at trus-lerne er sendt fra blandt andet Asa'ib Ahl al-Haq militsen, der samarbejder med regeringen. Senest har ansøgeren modtaget en trussel i 2018. I truslerne stod, at ansøgeren ikke var tro mod sit land, ligesom truslerne indeholdt koranvers og dødstrusler. Ansøgeren har hørt om folk, der har modtaget trusler og efterfølgende er blevet slået ihjel. Ansøgeren blev skudt og er også blevet kørt ned, lige-som hans far og to brødre er blevet truet og slået ihjel og familiens hus i Irak er brændt ned. I 2003 startede en konflikt mellem forskellige religioner og forskellige grene af islam. Fordi ansøgeren er sunnimuslim, frygter han ligeledes at blive slået ihjel. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Ansøgerens forklaring om, at han i Irak bliver forfulgt af nog-le, som arbejder i regeringen, og at baggrunden herfor skulle være at han ikke var tro mod sit land, idet han havde i 2007 lavet metalstolper til amerikanerne, tilsidesættes som utroværdig. Der er her-ved henset til, at ansøgeren har forklaret afglidende og upræcist på spørgsmålene under sin forkla-ring for nævnet herunder på spørgsmål om, hvem der skulle have forfulgt ham og fremsat trusler imod ham. Der er endvidere henset til, at ansøgeren uden problemer er udrejst af Irak legalt flere gange, herunder efter at have fået visum til Tyrkiet af de irakiske myndigheder. Ansøger har endvi-dere forklaret om de samme forhold, som han fortalte de svenske myndigheder, og som ikke mente at disse oplysninger kunne give grundlag for at meddele ansøger asyl. Efter afvisningen i Sverige har ansøgeren opholdt sig i Irak i en længere periode uden at dette har givet anledning til problemer udover angiveligt modtagelsen af et nyt trusselsbrev. Det kan endvidere ikke lægges til grund, at ansøger som sunnimuslim generelt er forfulgt af de irakiske myndigheder. Dette beror alene på an-søgers egen formodning. Der er således intet i de foreliggende baggrundsoplysninger som under-støtter dette. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i konkret og individuel risiko for for-følgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændinge-lovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2020/8/JAH