Nævnet stadfæstede i februar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig stats-borger fra Den Demokratiske Republik Congo. Indrejst i 2001. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk mukalanga og mushi og protestant fra Syd Kivu-provinsen, Den Demokratiske Republik Congo. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden frygter at blive voldtaget og slået ihjel, ligesom hun frygter den generelle situation primært i den østlige del af landet. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hun ikke kender landet, idet hun var 3 år gammel, da hun udrejste af DR Congo. Hun har læst, at der fortsat er krig og uroligheder, særligt i den del af landet, som hendes mor stammer fra. Der sker mange voldtægter, og der er mange internt fordrevne, ligesom mange er flygtet til de omkringliggende lan-de. Ansøgerens morfar døde i 2015 og resten af morens familie er enten døde eller flygtet til udlan-det. Ansøgerens far har også været politisk aktiv. Hun kender ikke meget til hans asylmotiv, men ved, at han var i militæret i DR Congo, mens han arbejdede som sygeplejerske. Faren var i opposi-tion til regeringen, som fortsat har magten. Hendes fars situation er uændret. Ved en tilbagevenden til DR Congo, frygter hun derfor også at blive efterstræbt på grund af sin fars konflikt. Flygtninge-nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte ansøgerens forklaring om sit asylmotiv. Dette kan imidlertid ikke medføre, at der meddeles ansøgeren asyl, idet konflikten ikke har en sådan karakter og omfang, at den kan begrunde at der meddeles ansøgeren asyl. Flygtningenævnet bemærker her-ved, at ansøgerens frygt for, at hun ved en tilbagevenden til DR Congo vil blive efterstræbt på grund af sin fars konflikt med myndighederne, ikke kan lægges til grund. Der er herved henset til, at konflikten er mere end 20 år gammel, og at ansøgeren var 3 år gammel ved sin udrejse og således ikke har oplevet konflikter, som følge af sin fars politiske aktiviteter. Det forhold, at ansøgeren ved en tilbagevenden til DR Congo skal bo i et land, som hun ikke har kendskab til, og at der er krig i den østlige del af landet, og der sker mange voldtægter, hvorfor det er meget farligt at bo i DR Congo, særligt i Kivu provinsen, kan ikke føre til et andet resultat. Der er herved henset til de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder UNHCR´s Position on Returns to North Kivu, South Kivu, Ituri, and adjacent areas in the Democratic Republic of Congo affected by ongoing conflict and violence – Update II, fra september 2019, hvorefter de generelle forhold i DR Congo, herunder i den sydlige Kivu-region er alvorlige og uforudsigelige. Men forholdene er ikke af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse risikerer behandling i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Endelig bemærkes, at Udlændingestyrelsen ved sin afgørelse af [en dato i] 2018 om ej bortfald af opholdstilladelse for klagerens far ikke herved har taget stilling til faderens asylmotiv. Det af advokaten anførte omkring klagerens § 26 forhold kan ikke tillægges betydning ved afgørelsen om asyl. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til DR Congo vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” demo/2020/4/JAH
