Nævnet stadfæstede i februar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig og en kvindelig statsborger fra Hviderusland. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske hviderussere og kristne af trosretning fra Vitebsk, Hviderusland. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de frygter at blive uretmæssigt fængslet af de hviderussiske myndigheder. Ansøgerne har til støtte for deres asylmotiv henvist til, at den mandlige ansøger i sommeren 2014 oprettede en hjemmeside, hvor personer kunne tilkendegive, om de ville stemme ved præsidentvalget. Ansøgerne uddelte løbesedler til støtte for hjemmesiden. Ansøgerne blev som følge heraf anholdt og afhørt i to til tre dage af de hviderussiske myndigheder. Ansøgerne blev herefter løsladt, hvorefter de udrejste af Hviderusland til Sverige og søgte om asyl. Ansøgerne fik i 2017 afslag på asyl og rejste tilbage til Hviderusland. Ansøgerne kom efter deres tilbagevenden til Hviderusland på ny i myndighedernes søgelys, hvorefter ansøgerne udrejste af Hviderusland med lastbil. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer til grund. For så vidt angår den mandlige ansøger bemærker Flygtningenævnet, at der er væsentlige divergenser i hans forklaringer om centrale dele af det hændelsesforløb, der har ført til hans udrejse af Hviderus-land. Ved oplysnings og motivsamtale den [en nærmere angiven dato i starten af vinteren] 2018 forklarede ansøgeren således, at han ved afhøring hos myndighederne benægtede selv at have opret-tet hjemmesiden [A]. Han lovede derefter at kontakte myndighederne, hvis han fik kontakt til den ansvarlige. Spørgsmålet om password til hjemmesiden er ikke omtalt. Ved samtale den [en nærmere angiven dato i efteråret] 2018 forklarede han derimod, at KGB-folkene ville have password til hjemmesiden og det fremgår ikke, at han lovede, at oplyse, hvem den i øvrigt fiktive bagmand var. Han gav dem herefter det ønskede password af hensyn til den kvindelige ansøger. Det er endvidere påfaldende, at ansøgeren til de danske myndigheder har forklaret, at have fået udrejseforbud og straks efter at have fået udleveret sit pas af myndighederne. Til de svenske myndigheder har han derimod forklaret, at passet blev efterladt hos hans forældre, og at han kom i besiddelse af det sene-re, efter at være udrejst. For så vidt angår den kvindelige ansøger har hun under samtale [en nærme-re angiven dato i sommeren] 2015 i Sverige forklaret, at hun ringede til den mandlige ansøger under ransagningen af deres bopæl i Vitebsk. Ved samtale i Danmark [en nærmere angiven dato i efter-året] 2018 forklarede hun derimod, at hun var afskåret fra at ringe. Dette er i modsætning til den mandlige ansøger, der også forklarede, at hun ringede ham op, jf. referat af [en nærmere angiven dato i efteråret] 2018, men ved fremmøde i Flygtningenævnet d.d. har forklaret, at han ikke husker det. Hun har endvidere forklaret, først, at hun vidste hvad hun underskrev ved løsladelsen efter den anden arrestation, men ved fremmøde i Flygtningenævnet d.d. at hun skrev under på, at hun ikke måtte udrejse, og ikke var klar over, hvad hun i øvrigt skrev under på. Ved fremmøde i Flygtninge-nævnet d.d. forklarede den mandlige ansøger, at de rejste tilbage fra Sverige med fly til Moskva og derefter med bus over grænsen. Den kvindelige ansøger forklarede, at de fløj helt til Minsk via Mo-skva, hvilket stemmer med de fremlagte flybilletter. Endvidere finder Flygtningenævnet, at det ikke forekommer troværdigt, at ansøgerne, skønt de er pålagt udrejseforbud, har kunnet rejse ud af Hvi-derusland og tilbage. Efter en samlet vurdering må nævnet derfor lægge til grund, at ansøgerens forklaringer om deres asylmotiv er konstrueret til lejligheden for at opnå opholdstilladelse. Flygt-ningenævnet finder herefter, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Hviderusland vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Bela/2020/2/lbv
