Koens- og aeresrelateret forfoelgelse - Seksuelle forhold
Koens og aeresrelateret forfoelgelse Aegteskabelige forhold
Nævnet stadfæstede i februar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt 3 børn fra Armenien. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk armener og kristen fra Jerevan, Armenien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv, men har været valgobservatør ved valg i henholdsvis 2015 og 2017. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Armenien frygter, at hun selv eller hendes børn vil blive slået ihjel af bestemte personer ansat i de armenske myndigheder, fordi ansøgeren og ansøgerens ægtefælle har været valgobservatører. Hun frygter endvidere sin ægtefælle, der i Danmark har overfaldet hende med kniv, efter at han blev bekendt med, at hun blev voldtaget i Armenien i 2017. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hun meldte sig som valgobservatør i [vinteren] 2015 på opfordring af sin ægtefælle, der også var valgobservatør. Inden valget blev ansøgeren tilbudt penge af to kvinder for ikke at stå i vejen for parlamentsmedlem Artak Sargsyans parti. Ansøgeren blev også opsøgt på sin bopæl af tre mænd, der truede hende og hendes ægtefælle på livet. Der opstod tumult under valget, og ansøgeren ringede efter politiet. Senere på dagen blev ansøgeren taget til side af tre mænd, der beskyldte hende for at lyve over for politiet. Efter valget blev ansøgerens bopæl to gange opsøgt af 15 til 20 mænd fra den nationale sikkerhedstjeneste. De ransagede bopælen og tog hendes ægtefælle med til afhøring. Tre dage senere kom nogle mænd igen og udsatte ansøgerens ægtefælle for grove fysiske overgreb uden for bopælen. Herefter skete der ikke yderligere. I 2017 meldte ansøgeren og hendes ægtefælle sig igen som valgobservatører. Inden valget så ansøgeren Artak Sargsyan med to af de mænd, der tidligere havde udsat hendes ægtefælle for grove fysiske overgreb. Ansøgeren tog billeder af dem med sin telefon. Ansøgeren blev under valget i 2017 tilbudt penge af tre mænd for at være medgørlig under valget. Ansøgeren afviste dette, og blev derfor skubbet og truet af mændene. Da ansøgerens ægtefælle kom hjem om natten, var han blevet udsat for grove fysiske overgreb, og ansøgeren ringede derfor til politiet. En time til halvanden time efter at have talt med politiet, opsøgte tre mænd ansøgerens bopæl. De oplyste, at de kendte til billederne på ansøgerens telefon. De fik ansøgeren til at finde sin gamle telefon i kælderen, og ansøgeren blev i denne forbindelse udsat for grove fysiske overgreb af mændene. I kælderen blev ansøgeren endvidere voldtaget af den ene af mændene. Efter denne episode tog ansøgeren sig af sin ægtefælle i omkring tre måneder, inden de udrejste af landet med deres børn [sommeren] 2017. Ansøgerens ægtefælle blev i [sommeren] 2019 bekendt med voldtægten i 2017, da han så ansøgerens asylskema. Efter et længere skænderi nærmede ægtefællen sig om aftenen på asylcenteret ansøgeren med en kniv, hvilket blev afværget af en nabo med et skub. Ægtefællen forlod asylcentret omkring en uge senere. Han har efterfølgende fortalt hendes familie om voldtægten og fremsat trusler om overgreb på både hende og hendes familie. Uanset om Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring til grund, finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren kan anses for at være i risiko for overgreb i henhold til udlændingelovens § 7. For så vidt angår risikoen for overgreb fra myndighedspersoner eller personer med tilknytning hertil finder Flygtningenævnet, at ansøgerens konflikt med disse i hjemlandet må anses for afsluttet. Nævnet har herved lagt vægt på, at Artak Sargsyans parti ikke længere er i parlamentet. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens konflikt er afledet af ægtefællens konflikt, og at denne efter det oplyste i længere tid har opholdt sig i Jerevan uden problemer. Der er endvidere lagt vægt på, at den person, der ved en enkeltstående episode voldtog ansøgeren, efter det oplyste ikke er en magtfuld person, og at ansøgeren ikke har set personen siden valget i 2017, selv om ansøgeren blev boende i sit hjem omkring tre måneder efter episoden. Efter karakteren og intensiteten af den beskrevne ægteskabelige konflikt med ansøgerens mand findes denne heller ikke at kunne medføre, at ansøgeren er i en sådan konkret og individuel risiko for overgreb fra ham, at det kan begrunde opholdstilladelse i henhold til udlændingelovens § 7. Nævnet har herved lagt vægt på, at episoden med kniven på asylcentret – der ikke var af en sådan intensitet, at den blev politianmeldt – ikke i de 10 måneder, der er gået siden, er fulgt op af andre overgreb fra ansøgerens ægtefælle, hverken på ansøgeren eller på ansøgerens familie, selv om ægtefællen, der befinder sig i Jerevan, har truet med dette. Flygtningenævnet finder derfor, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, ikke er opfyldt. Flygtningenævnet finder herefter ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” [Arme 2020/1/YARS]
