Nævnet stadfæstede i februar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og muslim fra [A], Ghazni provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter de generelle forhold og en uvis skæbne, herunder manglende mulighed for uddannelse. Endvidere har ansøgeren oplyst om en konflikt med Taliban. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans forældre, bror [B] og søster [C] en dag tog til Ghazni. Ansøgerens far vendte tilbage og fortalte, at han var blevet truet til, at ansøgerens tre ældste brødre skulle tilslutte sig Taliban. Ansøgerens far havde opsøgt Taliban, hvor ansøgerens mor, [B] og [C] var blevet slået ihjel, mens det var lykkedes ansøgerens far at slippe væk. Ansøgeren udrejste ud af landet med sin far, to brødre og tre søstre, men mistede kontakten med dem under rejsen. Det bemærkes, at Flygtningenævnet ved vurderingen af sagen har taget hensyn til, at ansøgeren var mindreårig, da han udrejste af Afghanistan, og det er en del år siden, at han forlod Afghanistan. Det bemærkes endvidere, at Flygtningenævnet er bekendt med indholdet af mentalerklæring af [fra efteråret] 2018, herunder ansøgerens medicinske behandling. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren har været i stand til at give de nødvendige oplysninger til, at Flygtningenævnet kan vurdere ansøgerens asylsag. Flygtningenævnet har ved vurderingens af ansøgerens forklaring taget hensyn til hans tilstand. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet der forekommer en væsentlig divergens mellem ansøgerens forklaring og forklaringen fra hans bror, der fik afslag på asyl ved Flygtningenævnet [i foråret] 2017, og idet væsentlige dele af ansøgerens forklaring fremstår usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det ikke forekommer sandsynligt, at ansøgerens far sammen med ansøgerens mor, en lillesøster og en ældre bror var rejst til [A] i Ghazni provinsen for at tale med Taliban, efter at ansøgerens far angiveligt var blevet truet af Taliban, fordi Taliban ville rekruttere ansøgerens far og tre af ansøgerens brødre til at udføre jihad for Taliban. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret usammenhængende om farens besøg i [A] i Ghazni provinsen sammen med ansøgerens mor og lillesøster og en ældre bror, herunder hvorfor ansøgerens far tog ansøgerens mor og lillesøster med, og hvorfor faren tog ansøgerens ældre bror, som Taliban ifølge ansøger ville tvangsrekruttere, med. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren og hans bror har forklaret divergerende omkring hans mors og to søskendes lig. Ansøgeren har til oplysnings- og motiv samtalen forklaret, at myndighederne kom med ansøgerens mors og søskendes lig, og at ansøgeren græd og spurgte, hvor hans far var henne. Ansøgerens bror har for Flygtningenævnet forklaret, at ansøgerens far kom tilbage med ansøgerens mors og to yngre søskendes lig, og at faren havde transporteret ligene i en rutebil. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgerens forklaring ikke er detaljeret omkring de ting, ansøgeren selv angiveligt har oplevet omkring konflikten med Taliban. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren for Flygtningenævnet har forklaret, at hans far, to af ansøgerens brødre og tre af ansøgerens søstre bror i Afghanistan, og at ansøgeren har kontakt med familien omkring en gang om måneden, hvor de ikke har fortalt noget om, at der skulle være sket noget i den angivelige konflikt med Taliban. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge ansøgerens forklaring omkring hans fars og brødres konflikt med Taliban, til grund. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han vil være i en konkret og individuel risiko for overgreb eller forfølgelse ved en tilbagevenden til Afghanistan. Flygtningenævnet har herunder lagt vægt på, at ansøgeren aldrig har haft personlige konflikter med Taliban, at han aldrig selv er blevet opsøgt af Taliban, og at et ikke kan lægges til grund, at Taliban på noget tidspunkt har givet udtryk for, at de ville efterstræbe ansøgeren eller tvangsrekruttere ham. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren ved samtaler med Udlændingestyrelsen har oplyst, at han ikke frygter Taliban ved en tilbagevenden til Afghanistan. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren ikke har konflikter med nogen andre parter i Afghanistan. Endvidere bemærkes, at de generelle forhold i Afghanistan ikke i sig selv kan begrunde asyl. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren har oplyst, at han frygter ikke at få et ordentligt liv, herunder uddannelse, idet bemærkes, at der er tale om socioøkonomiske forhold, som ikke i sig selv kan begrunde asyl efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2020/6/CHA
