Nævnet stadfæstede i december 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Usbekistan. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kazah og ateist fra [A], Usbekistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Usbekistan frygter at blive udsat for vold eller blive slået ihjel af sin far. Han har som asylmotiv videre henvist til, at han frygter at blive fængslet, tortureret og blive slået ihjel af sikkerhedstjenesten i Usbekistan. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at ansøgerens far, efter at være blevet løsladt fra fængslet, efter han havde afsonet en fængselsdom på 20 år, flyttede ind hos ansøgeren. Ansøgerens far rekrutterede medlemmer til Islamisk Stat. Han ønskede, at ansøgeren selv skulle rejse til Syrien for at blive soldat for kalifatet ved at slå vantro ihjel, men da ansøgeren nægtede, udsatte han ansøgeren for vold. Ansøgerens far bandt endvidere ansøgeren, og låste ham inde på et værelse og sagde, at ansøgeren ikke måtte komme ud, før han havde lært at bede. Da ansøgeren fortsat nægtede at bede, blev han flere gange udsat for vold af sin far, herunder med et stykke træ. Faren gav ham endvidere et hundehalsbånd på, og bandt ham til radiatoren med dette. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv videre oplyst, at han frygter at blive slået ihjel af den usbekiske sikkerhedstjeneste, idet hans lejlighed blev ransaget af sikkerhedstjenesten, mens han var i Ukraine. Sikkerhedstjenesten havde fundet ekstremistisk litteratur, DVD’er med videre. Ansøgeren har hertil oplyst, at han risikerer at blive dømt uden at blive hørt, og at han frygter at blive fængslet i 15 år eller på livstid. Yderligere frygter ansøgeren at blive fængslet, fordi han er udrejst af Usbekistan og har søgt asyl i Danmark, hvilket er ulovligt efter usbekisk ret. Flygtningenævnets flertal kan ikke lægge ansøgerens forklaring om hans asylmotiver til grund. Flertallet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om væsentlige elementer i hans asylmotiv. Ansøgeren har således forklaret divergerende om, antallet af besøg i hans lejlighed i Usbekistan, og hvor mange overnatninger, seks tadsjikere havde ved deres besøg i lejligheden, idet ansøgeren dels har forklaret, at de overnattede én nat, dels har forklaret, at de overnattede to nætter. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende og udbyggende om farens tilbageholdelse af ham i Ukraine, idet ansøgeren har forklaret divergerende om, hvad faren forlangte, han skulle læse, ligesom ansøgeren har forklaret divergerende om, hvor længe faren frihedsberøvede ham. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret udbyggende om, hvordan han blev tilbageholdt, idet ansøgeren først i asylsamtalen og direkte adspurgt forklarede, at faren havde givet ham et hundehalsbånd om halsen. Flertallet finder i den forbindelse, at ansøgeren gennemgående har forklaret udbyggende om en række forhold, idet en række oplysninger først er fremkommet i asylsamtalen, men ikke er blevet nævnt af ansøgeren i asylskemaet eller i oplysnings- og motivsamtalen. Dette er således tilfældet med hensyn til, hvad der blev fundet af materiale i ansøgerens lejlighed i Usbekistan og med hensyn til, at faren havde bundet ansøgeren med et hundehalsbånd. Samtidig finder flertallet, at ansøgeren har forklaret divergerende om den rolle, som de to personer, der blev tilbage i lejligheden i Ukraine sammen med ansøgeren, havde. Ansøgeren har således først under Flygtningenævnets behandling af sagen forklaret, at de to personer ikke overvågede ham, men var blevet tilbage, fordi de manglede deres papirer. I asylskemaet har ansøgeren anført, at de skulle kigge efter ham, ligesom ansøgeren til asylsamtalen har forklaret, at deres rolle var at overvåge ham. Flygtningenævnets flertal har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende og divergerende om afstanden til den internetcafé, hvor han søgte tilflugt, efter flugten fra lejligheden. Ansøgeren har således under Flygtningenævnets behandling af sagen, at der ikke var ret langt til internetcaféen fra lejligheden, og at ti kilometer, som han tidligere har angivet som afstanden til caféen, efter hans opfattelse ikke er ret langt, og at ansøgeren i sit asylskema har anført, at caféen var i samme bydel. Flertallet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Usbekistan risikerer konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flertallet finder i den forbindelse ikke, at det forhold, at ansøgeren er udrejst af Usbekistan til Ukraine med gyldigt pas, men senere er udrejst af Ukraine til Danmark og har søgt asyl i Danmark, i sig selv indebærer, at ansøgeren risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Uzbe/2019/2/CRT
