Nævnet stadfæstede i december 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Ukraine. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk ukrainer og kristen ortodoks fra Kiev, Ukraine. Ansøgeren har været medlem af et oppositionsparti i Ukraine. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter en falsk anlagt militær straffesag mod ham, som kan medføre op til ti års fængsel. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han i perioden fra [efteråret] 2014 til [efteråret] 2014 gjorde tjeneste i den ukrainske hær, som kæmpede mod Rusland i den østlige del af Rusland. Ansøgeren udtalte sig kritisk over for militæret, og myndighederne har derfor fabrikeret falske anklager mod ham. Han er falskt anklaget for, at han under en krigssituation har nægtet at samarbejde, ikke har fulgt afgivne kommandoer, har forladt krigshandlingerne og mistet militært udstyr. Den falske anklage kan medføre op til ti års fængsel. Videre har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at han var nødsaget til at flygte fra Krim i 2014 som følge af den russiske annektering. Til større herfor har klageren oplyst, at han havde et hotel på Krim, som han var nødt til at sælge og forlade, da Krim blev annekteret af Rusland. Det var ansøgerens overbevisning, at det var farligt for ham at opholde sig på Krim, idet han var ukrainsk patriot. Endelig har ansøgeren henvist til, at han lider af en række kroniske sygdomme, som han ikke kan få medicinsk behandling for grundet den medicinske reform i Ukraine, hvorefter alle sociale programmer og garantier er afskaffet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på de samme forhold, som fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse [fra slutningen af] 2018. Flygtningenævnet bemærker herunder særligt, at ansøgeren er udrejst og indrejst legalt på eget pas fra og til Ukraine flere gange i årene 2014 – 2018, og at han i 2017 har fået udstedt et pas af de ukrainske myndigheder, selv om hans konflikt med myndighederne allerede på dette tidspunkt var opstået, og han ifølge ansøgerens egne oplysninger til de norske udlændingemyndigheder havde fået et udrejseforbud i [begyndelsen af] 2014. Hertil kommer, at ansøgeren for nævnet har forklaret udbyggende, idet han har forklaret, at hans ægtefælle er blevet opsøgt og chikaneret mange gange af myndighederne, der ønskede oplysninger om ansøgeren. Flygtningenævnet finder på den anførte baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Ukraine er i risiko for at blive udsat for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ukra/2019/6/CHPE
