Nævnet stadfæstede i november 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Ukraine. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er kristen ortodoks fra Kharkiv, Ukraine. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Ukraine frygter at blive dræbt af [en højreek-stremistisk gruppe], fordi hun ikke vil samarbejde med disse, og fordi hun er gift med en russer og taler russisk. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at hendes ægtefælle har slået hende. Æg-tefællen er på hendes anmodning blevet flyttet til et andet asylcenter, og hun ønsker ikke længere sin sag sambehandlet med ægtefællens. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, idet ansøgeren har forklaret divergerende om centrale dele af sit asylmotiv. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at hun fra 2016 til sin udrejse af Ukraine blev opsøgt af [en højreekstremistisk gruppe] en gang om ugen, mens hun til asylsamtalen og under nævnsmødet har forklaret, at hun blev opsøgt en gang om måneden. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at den person, der overfaldt hende [efteråret] 2016, var iklædt camouflageuniform, mens hun under nævnsmødet har forklaret, at han var iført en sort uniform, ligesom ansøgeren om de per-soner, der opsøgte hendes bopæl og bankede på hendes dør, til asylsamtalen forklarede, at de var iført letgenkendelige camouflageuniformer, mens hun under nævnsmødet har forklaret, at de var iført sorte uniformer. Videre har ansøgeren forklaret, at hun opholdt sig i Ukraine, på den samme bopæl, i næsten 1½ år, og først udrejste, da retssagen mod hendes barns far var afsluttet, og ansøge-ren har under asylsamtalen forklaret, at det var hun nødt til, for retssagen strakte sig over næsten 1 år, og der var mange retsmøder. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret det samme og yderlige-re, at hun mødte sit barns far i retten, ligesom ansøgeren direkte forespurgt har bekræftet, at de mange retsmøder vedrørte sagen om tilladelse til at tage barnet med ud af Ukraine. Foreholdt, at sagen er behandlet ved retten på skriftligt grundlag og uden parternes tilstedeværelse, har ansøgeren ændret sin forklaring til, at hun først havde anlagt en sag om forældremyndighed, og at det var i den sag, der var mange retsmøder, at hun tabte denne sag og derefter anlagde sagen om tilladelse til at tage barnet med ud af Ukraine. Videre har ansøgeren forklaret udbyggende om, at det er hendes formodning, at hendes barns far tilhører eller sympatiserer med [en højreekstremistisk gruppe]. Det forekommer usandsynligt, at ansøgeren, efter at have opholdt sig 2 år i Rusland, få dage efter sin tilbagevenden til Ukraine skulle blive opsøgt af [en højreekstremistisk gruppe] og med en intensitet, som forklaret af ansøgeren. Endelig har ansøgeren under såvel oplysnings- som asylsamtalen oplyst at være etnisk ukrainer, mens hun under nævnsmødet har forklaret at være etnisk russer. Efter en samlet vurdering af ansøgerens troværdighed kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at ansøge-ren har eller har haft en konflikt med [en højreekstremistisk gruppe], hvilket underbygges af, at an-søgeren opholdt sig i Ukraine på den samme bopæl gennem ca. 1½ år og yderligere, uden problemer, et par gange i [vinteren] 2018 rejste til Ukraine for at få udstedt udenrigspas. Ansøgerens angivelige konflikt med sit barns biologiske far er en privatretlig konflikt, der har givet udslag i et voldeligt overfald, der er anmeldt til politiet, og sagen er behandlet af myndighederne. Ansøgeren kan herefter henvises til at søge beskyttelse ved de ukrainske myndigheder, såfremt hun frygter sin eks-kæreste. Det forhold, at ansøgeren ikke har bragt sit barn tilbage til Ukraine indenfor den i dommen fastsatte frist, er ikke asylbegrundende. De generelle forhold i Ukraine, herunder for russisktalende, er ikke af en sådan karakter, at dette i sig selv er asylbegrundende. Efter en samlet vurdering har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Ukraine vil være i risiko for forføl-gelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæ-ster derfor udlændingestyrelsens afgørelse.” Ukra/2019/11/KAA
